"Hvorimod Vi lover eder Alle og hver ved Lov og Ret, og alle vel herbragte Privilegier og Friheder, som I hidindtil nydt haver, at holde, og imod al utilbörlíg Gevalt og Uret at forsvare og fordagtinge, og derforuden saadan eders tro underdanig Hörsomhed med al Gunst og Naade forskylde og erkjende, og igjen være eder alle og enhver en naadig Herre og Konning, og eden Gavn og Bedste vide og ramme, som Vi Vore kjere troe Undersaatter pligtig er".
Det forekommer mig saaledes, at disse Breve vise ligesaa fuldt hen til en Forpligtelse for Kongen, at holde Landets gamle Ret og Lov i Hævd og Ære, som for Islænderne at hylde Kongen. Der findes ogsaa mange Spor til, baade at Kongen har erkjendt dette, og at Islænderne have opfattet Stillingen saaledes og uden Modsigelse udtalt det. Saaledes findes i de allerfleste Breve paa Embeder og Forleninger i Island i denne Periode Udtrykket, at Vedkommende skal holde sine Undergivne ved “Islands Lov, Skjel og Ret", eller "skikke hver Mand Skjel og Ret efter Islands Lov"; hvorimod det i slige Breve til Norge, Færöerne o. s. v. stedse naturligviis hedder "efter Norges Lov". Det er kun undtagelsesviis, og maa betragtes som ligefrem Skjödeslöshed i Expeditionen, naar Udtrykket "efter Norges Lov" findes i slige Breve til Island. Fra Frederik den Tredies Tid findes flere Kongebreve i den Ketilssonske Samling, som bekræfte Rigtigheden heraf.
Blandt de Udtalelser man finder fra Island, som vise, at man der endnu i hele denne Tid ingenlunde opgav de gamle Betingelser fra Forenings-Akten 1262, skal jeg anföre: 1) En Fuldmagt til Laugmanden Vigfus Erlendsson 1520, at andrage for Kong Christiern (Christian II.): "at Hans værdige Naade lader os faae igjen den Frelse og Frihed,
