Brev skal staae ved Magt. Denne Dom synes at have virket saa meget, at man har anseet Afsnittet om Arveretten i Retterboden 2. Mai 1313 for gjeldende i Island, men derimod findes intet Spor til, at "Forordningen" om Gyldigheden af alle Kong Hakons Retterböder er taget til Fölge, förend maaskee 1637, hvis man kan ansee den hos M. Ketilss. (I, 139) aftrykte Paategning som Publication, og ikke snarere som Verification af en Afskrift af den. — Men uagtet Retterb. 2. Mai 1313 saaledes formelt var kommen til en vis anerkjendt Gyldighed ved Laugmandens Dom, mödte den stadig Modstand, og fik Ögenavnene "Möðruvalla-Retterboden", og "Retsspilderen" (rèttarspillir). En ny Arveproces i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fik den fremdraget paa ny, sex Sysselmænd vare for den, Laugretten imod den, og den var saaledes paa ny falden igjennem. Overretten, eller de 24 Mænds Ret, kunde ikke blive enig, og Amtmanden foredrog derfor Sagen for Kongen. Reskr. 10. Mai 1704 beordrer da Amtmanden og Landcommissarierne Arne Magnusson og Paul Vidalin til at tage Sagen under Forhandling, og Arne Magnusson har da vel kunnet fortælle Sagens hele Sammenhæng, saa at Reskr. 15. Mai 1711 gjorde tilsidst Ende paa den hele Sag, og erklærede "Retsspilderen" for ugyldig. Efter min Formening beviser dette fuldkommen tydelig: at Norges Love ikke have været ansete som omfattende Island; at Althinget endnu 1508 har uden Modsigelse beholdt den samme Autonomie som för; men desværre ogsaa, at enkelte Mænds vrange Forestillinger have kunnet naae Kongens Öre, og vinde hans Bifald for den urette Sag[1].
- ↑ Magnús Ketilsson bemærker selv (I, l34): "Naar man læser denne Retterbod (2. Mai 1313), skal man neppe langer tvivle om, at den saakaldte Möðruvalla-Retterbod er uægte, og henhører ikke til Island, hvorfor det maatte synes underligt, at, Kong Christian den Anden vilde efter den dömme" o. s. v. — At Ketilss. kalder Udövelsen af Althingets Ret i autonomisk Retning at "tiltage sig Myndighed" maa man tilgive en Mand fra den absolutistiske Tidsalder; saaledes har Magnus Stephensen ogsaa antaget For. 24. Nov. l507 uden videre for gyldig, skjöndt han yttrer, at den gjør Studiet af den islandske Ret mere broget (Dissert. p. 137); Forsamlingen af islandske Embedsmænd 1838 er gaaet endnu videre, ds den synes at mene at Island har staaet under en absolut Regjering siden 1262. Alt dette kan man holde tilgode, men man tör ikke bygge derpaa.
