Det er maaskee en rigtig Bemærkning af den ærede Forf., at det dræbende Slag, som Kongen og det Danske Rigsraad förte mod Norges Selvstændighed og Frihed i Aaret 1537 (hvis retlige Gyldighed jeg forövrigt antager Forf. ikke vil forsvare), ikke har været uden Indflydelse ogsaa paa Forholdet til Island, og navnlig at Henlynslösheden mod dette Land derved er foröget, men at Island derfor er blevet betragtet "ligesom et af de andre Lande Jylland, Fyen, Sjælland eller Skaane", som Programmet fra 1537 löd, det er aldrig blevet noget af. Paa den ene Side kjender jeg ikke til, at Handelen paa nogen af de nævnte Provindser er bleven bortleiet til Kjöbenhavns Magistrat, eller nogen anden Magistrat, som Islands Handel blev i 1547 (M. Ket. I, 255). Paa den anden Side kjender jeg ikke heller noget almindeligt Lovbud for Danmark eller Norge, fra denne Tid og indtil Souverainitetens Indförelse, som her været anseet for gjeldende i Island, uden at være der indfört ved speciel Lov. Christian den IIIs Kirkeordinants, hvis almindelige Indförelse laae Kongen saa meget paa Hjerte, blev dog ikke gjeldende i Island förend den havde erholdt Landets Samtykke, og Forf. anerkjender selv den historiske Kjendsgjerning, at den er indfört i Skalholt Stift 1541, og Holum Stift endog först 1551. Recesserne
