tvertimod dens egen Hensigt. Den passive Modstand imod denne Anordning har ogsaa været saa betydelig, at den ikke engang vides at være traadt i Anvendelse i 30 Aar, uagtet man ikke har Efterretning om dens ligefremme Forkastelse af Althinget. Först efter For. 6. Decbr. 1593 traadte denne Overret i Kraft, og bestod derefter indtil Althingets Afskaffelse i Aaret 1800[1].
Det Kjöbenhavnske Universitets Forhold til Islænderne har unægtelig været et Glandspunkt i Forbindelsen mellem Danmark og Island. Det Forhold, som derved har kunnet danne sig mellem danske og islandske baade ældre og yngre Videnskabsmænd, hörer til de glædeligste Erindringer for mange, idetmindste blandt Islænderne. At Islænderne maatte opfatte hele dette Forhold fra en vis Side som en Velgjerning, er ogsaa vist, da man idetmindste med en stor Sandsynlighed kan paastaae, at flere islandske Studerende, som senere ere blevne dygtige og dannede Mænd, aldrig havde kunnet tænke paa at söge Dannelse udenfor Island, naar de ikke havde kunnet vente den betydelige Understöttelse, som er bleven dem tildeel ved Universitetet. Men at udlede Islands statsretlige Afhængighed eller Incorporation i Danmark deraf, er dog at gaae for vidt. Universitetet er fælles for Danmark og Island, men Islænderne ere blevne vænnede til denne alma mater mere ved Tingenes Gang og ved Understöttelser end ved Love eller Befalinger. För Reformationstiden reiste Islænderne til Tydskland, England,
- ↑ Det er kun et Beviis paa, hvor lidet opmærksom den islandske Embedsmænds-Forsamling af 1838 har været paa ældre islandske Indretninger, at den slet ikke synes at have bemærket nogen Forskjel imellem Laugretten (Althingets egentlige Kjerne, deels som Domstol og deels som medbesluttende Forsamling i Lovgivnings-Anliggender og afgjörende Autoritet i locale og administrative Anliggender) og Overretten fra 1593.
