Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/5

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

I Motiverne til det Forslag angaaende Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget, som Regjeringen forelagde den i Juli 1851 sammentraadte, siden oplöste Forsamling i Island, udtrykkes Regjeringens Grundanskuelse om Islands statsretslige Forhold saaledes, at "da Kongeloven, især i Art. XIX, samt Patent 4. September 1709, hvorved Kongeloven er offentliggjort, allerede har bestemt, at Island er en Deel af Riget, kan derom ikke være Tale". Forsamlingen fastholdt derimod den Anskuelse, at Island vel var en Deel af Riget (Monarchiet), men ikke af Kongeriget Danmark, og forelöbig ikke heller af det ved Grundloven 5. Juni 1849 tilsigtede "Danmarks Rige", hvilken Anskuelse Forsamlingen endog troede at finde bestyrket i selve Forelæggelsen af Regjeringens Forslag, der under Forudsætning af Islands forudgangne Incorporation, formentlig vilde have indeholdt en Selvmodsigelse. Det lykkedes dengang hverken at faae Beviis for Regjeringens yttrede Anskuelse, eller Modsigelsen forklaret og hævet. Herr Etatsraad J. E. Larsen er nu fremtraadt ved det i Anledning af Hs. Majestæts Födselsdag af Universitetet udgivne Program, "Om Islands hidtilværende statsretlige Stilling", for at före Beviset for, at Island med Rette betragtes som en i Kongeriget (eller Provindsen) Danmark forlængst incorporeret Landsdeel, der ikke kan gjöre nogen retlig Fordring paa en særegen provindsiel Selvstændighed.

Den Höitidelighed, hvormed dette Beviis fremtræder, i Forening med den höitærede Forfatters af Alle anerkjendte Skarpsindighed og Lærdom, kan naturligviis ikke andet end fremkalde en alvorlig Eftertanke og gjentagen Overveielse af de fra begge Sider fremkomne Anskuelser og Grunde. Med spændt Opmærksomhed har jeg læst den höitærede Forfatters Afhandling, og tillige med spændt Forventning om, at træffe afgjörende Beviser, hvorved jeg kunde erklære mig overbeviist. Dette har imidlertid ikke kunnet lykkes, og da jeg troer at kunne yde nogle hidtil upaaagtede Bidrag til Discussionen om denne i alt Fald for Island meget vig-