Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
52

Christian til Norge i Juli Maaned samme Aar, ledsaget af den forrige Statholder i Norge, Hannibal Sehested, Cantsleren Peter Retz, Admiral Henrik Bjelke, Befalingsmand over Island, Biskop Svane o. fl. — Ifölge Instruction 19. Juli skulde Norges Stænder sammenkaldes og Cantsleren der holde en Tale, hvori det gjentages, at "den allerhöieste Gud haver behaget ved samtlige Danmarks Riges Stænder deres fri Villie og endrægtig Samtykke at forandre Vores forrige Valgrige til at være og blive herefter for Os saavel som og for Vore Arvinger paa mandlig og Qvindelinie et frit fuldkommen og evigt Arverige", og at Kongen derfor har sendt sin Sön for at modtage en lignende Hylding ogsaa i Norge. Dertil föies: "Vi lover og tilsiger Alle og Enhver Vores troe Undersaatter, ikke aleneste fremdeles for en kristelig Arvekonning og naadigste Herre at regjere, mens ogsaa saadan Regjeringsform med forderligste at lade indrette og forfærdige, som samtlige Vores Arve-Undersaatter udi begge Kongerigerne ved Vores efterkommende Arvinger om en christelig og mild Regjering kan forsikkre", o. s. v. Derefter skulde Eden tages, hvori, ligesaa lidt som her, er den mindste Tale om andet end Huldskab og Troskab mod Kongen, som "allernaadigst Arveherre og Koning, saavel som H. kgl. Majts kongelige Huus paa mandlig og Qvindelinie". — Men efter at denne Ceremonie var forbi skulde Kongens "troe Mænd og Raad og Commissarier de dennem medgivne Exemplaria af Arverettighedens og absolut Souverainitetens Acta til Adelens, Geistligbedens, den borgerlige Stands og Almuens Deputerte lade overlevere, og af enhver Stands Fuldmægtige for sig dennem lade underskrive til at levere Os selv det igjen udi egen Haand".