Den ærede Forfs. Bemærkning (S. 32), at alle Souverainitets-Akterne egentlig ere een og samme Akt i flere Exemplarer, er, som det synes, taget efter ældre danske Forfattere, som ikke have kjendt selve Documenterne. Men nu er det bekjendt nok, at det norske Document er meget forskjelligt fra det danske, og det islandske igjen saa forskjelligt fra det norske, at deraf tydelig kan sees, at Island ikke er betragtet som en Deel af Norge, men som et Land for sig. Det er ogsaa ganske tydeligt, at man ved Forfattelsen af Patentet 1709 har antaget, at der paa Island var foregaaet en virkelig særskilt Hylding, hvorimod man kun har anseet Hyldingen paa Bornholm (der jo ogsaa foregik særskilt, men som dog ikke anföres som særskilt ved Siden af de andre) som en Fortsættelse eller et Led af den danske Hylding. Men dertil kommer fremdeles den af Islænderne fremsatte Reservation, der giver Souverainitets-Akten med Hensyn til dette Land et ganske særegent Præg, thi man kjender ikke til, saavidt mig bekjendt, at noget Sligt er foregaaet ved de andre Hyldinger.
Jeg skal nu saa kort som muligt söge at eftervise, hvilken Virkning Enevolds-Arveregjeringen i denne Periode har udövet paa Islands Forhold, og hvorledes disse efterhaanden have udviklet sig; dette finder jeg mig saa meget mere foranlediget til, som den ærede Forfatter öiensynlig er gaaet meget lettere over denne Periode end de foregaaende.
Det er et interessant, og i Henseende til hvad jeg her har berettet om Souverainitetens Indförelse paa Island meget betydningsfuldt Faktum, at Islands hele Regjering, saavel Lovgivning som Administration, staaer aldeles uforandret efter Souverainitetens Indförelse i over 20 Aar. Indretningen af Regjerings-Collegierne berörte slet ikke Island, men dets Sager gik ligesom forhen igjennem Befalingsmanden, og kun deres Expedition tildeels igjennem
