Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
60

Cancelliet, hvorimod Rentekammeret i al denne Tid Intet har med islandske Sagers Bestyrelse at gjöre. Den islandske Lovgivning stod uforandret, og der föiedes ingen Foranstaltning til at forberede nogen Forandring deri, uagtet al den betydelige Virksomhed, som udvikledes for at omdanne de danske og norske Love. Een eneste almindelig Forordning, (om Medicis og Apothekere 4. Dec. 1672) som fra denne Tid har faaet Gyldighed i Island, er först indfört der 100 Aar senere (1773). Althinget udövede den samme Virksomhed og Autoritet paa samme Maade og i samme Omfang som för. Höiesteret blev oprettet, og fik sin Instruction 14. Febr. 1661, men ligesom deri ikke med eet Ord beröres islandske Sager[1], saaledes vides ingen islandske Sager i en rum Tid at være behandlede for denne Ret. Administrationen gik ganske som för igjennem Befalingsmanden, Laugmændene bleve valgte af Althinget ligesom för[2], og deres Valg derpaa stadfæstet af Kongen, ligeledes bleve Sysselmænd og Administratorer over de gamle Klostergodser beskikkede af Befalingsmanden. — Christian den Femtes Hylding, som foregik 1670, gjorde heri ingen Forandring. Her er derfor ikke let tænkeligt Andet, end at Henrik Bjelke har berettet Kong Frederik den Tredie den sande Sammenhæng med den islandske Hylding 1662, og at Kongen har besluttet at tage Hensyn til den der fremsatte Reservation, men at denne

  1. I denne Instruction nævnes heller ikke norske Sager. Den 1670 oprettede Ober-Hofret for Norge var i Begyndelsen överste Domstol for dette Rige; i Instructionen for den danske Höiesteret 1690 omtales först norske Sager, og omtrent fra den Tid blev ogsaa denne Ret Øverste Domstol for norske Sager.
  2. Sigurður Björnsson 1677 (Espól. Árb. VII, 88), Magnús Jónsson 1679 (sst. 92); 16. April 1695 beskikkes förste Gang Lauritz Gottrup (Dansk) til Laugmand umiddelbart af Kongen uden forudgaaet Valg, hvilket blev anseet for "noget ganske Nyt" ("þótti þat nýlunda". Espól. Árb. VIII, 47).