hvilket Forhold Island staaer til Staten, om det er en Deel af Danmark, eller af Norge, eller det er en Colonie, og den islandske Forsamlings Comité synes her atter at have Ret, naar den charakteriserer dette Forhold efter Souverainitetens Indförelse som en "Sammenblanding af den administrative Regjering", hvorpaa man ikke i og for sig kan bygge Noget med Hensyn til Islands statsretlige Forhold.
Dette oplyses ikke heller ved andre Udtalelser eller Betegnelser af Islands Stilling, som ere udgaaede fra Regjeringen i denne Periode. I adskillige Aktstykker forekommer Island som staaende udenfor Kongens "Riger og Lande", som f. Ex. i Traktat 15. Juni 1701 § 21 ("Trafiquen i Hans kgl. Majts Riger og Lande skal blive fri og uhindret" m. v., jfr. § 17, hvor ved "Riger og Lande" kun kan forstaaes Danmark, Norge og Hertugdömmerne); eller Island staaer i Modsætning til Kongens "Stater", f. Ex. i Reglem. 2. Juli 1781 (Grönland, Island, Finmarken og Færöerne sammenstilles — "til Fordeel saavel for disse Lande selv (!) som for Vore Stater"); eller til Kongens "europæiske Stater", f. Ex. i Plak. 6. Juni 1787 (naar Fiskere gaae tilbage fra Island til "nogen Havn i Vore europæiske Stater"). Paa andre Steder findes Island ganske rigtigt sat parallelt med de andre Statsdele, f. Ex. i Reskr. 12. April 1717 ("Vore Riger Danmark og Norge, samt Island"); Reskripterne 24. Marts 1731, 21. April 1747 og 7. Febr. 1766 ("som i Danmark og Norge — tillige i Island"); Canc. Skriv. 9. Dec. 1786 ("forholdes som hidtil i Island, og som det skeer i begge Rigerne"); Canc. Skriv. 16. Sept. 1797 ("i Island — ligesom her i Danmark — og for Norge"); Resol. 12. Novbr. 1800 ("Vore Riger Danmark og Norge, samt Island og Færöerne", jevnf. Reskr. 28. Novbr. 1800 og Canc. Circ. 29. Novbr. s. A.); Resol. 4. Decbr. 1801
