ger, som findes i denne Samling uagtet de ikke ere publicerede, maa man ikke slutte at de derfor skulde være, eller efter Udgivernes Mening ansees for gjeldende , men de ere optagne fordi man vidste at flere af dem ere enten komne til Anvendelse ved Embedsmændenes Praxis, eller de oplyse og fuldstændiggjöre de gjeldende Love, hvorfor Udgiverne troede det rigtigt at optage dem, og tillige levere de Oplysninger, hvoraf enhver Lovkyndig kunde udlede, om de med Föie maatte ansees som gjeldende for Island eller ikke.
Regjeringens Principer med Hensyn til den islandske Lovgivning yttre sig paa det tydeligste i de Befalinger og Instructioner, som angaae den i saa lang Tid paatænkte men aldrig til fuldstændig Udförelse komne Udarbeidelse af en islandsk Lovbog. Det faldt ikke Regjeringen ind, at indföre Norske eller Danske Lov paa Island, da disse Lovböger vare færdige, fordi Island havde en særegen Lovbog, særegen Retsudvikling og særegne Retsinstitutioner, som krævede Hensyn. Paa Færöerne endogsaa blev derimod som det synes Norske Lov uden videre indfört ved Reskr. 12. Mai 1688, da Færöerne i det Hele havde haft Love tilfælles med Norge. I det samme Aar bleve de islandske Laugmænd og Biskopper beordrede til at udarbeide en ny islandsk Lovbog, "allermest mulig" efter Norske Lov, "men hvis i bemeldte islandske Lov findes af den Beskaffenhed: ei efter den norske Lov at kunne forandres", de skulde det forfattes "efter den islandske Skik og Sædvane". Ved Reskr. 24. Marts 1705 blev efter Amtmandens Forestilling det förste Skridt gjort til at indföre Rettergangsformer efter Norske Lov, og uagtet Laugmanden Paul Vidalins Modstand blev det gjennemfört i de fölgende Aar. Da det gik i Langdrag med den nye Lovbogs Udarbeidelse, befalede Reskr. 2. Mai 1732, at indtil den nye Lov bliver færdig, skulde "i Alt fölges den gamle Lov og Retterböder, eller
