Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
77

Gjenstand for Offentlighed, deels i deres hele fortrykte Tilstand, som betog dem Kraft og Udsigt til at faae forandret hvad der saaledes foregik. Freds-Traktaten 14. Januar 1814 gik saaledes ganske forbi dem, og de havde i den Tid ikke engang noget Organ, hvorigjennem de havde kunnet yttre sig, selv om de havde önsket det. Men iövrigt synes det ogsaa indlysende, at denne Traktat hverken kunde tilsigte eller tilveiebringe noget nyt Forhold imellem Danmarks Krone og Landet, eller imellem det og Danmark; men dette Forhold maatte efter sin Natur forblive uforandret. Forövrigt kan det vistnok ikke ansees som tvivlsomt, at man i Traktaten er gaaet ud fra, at Island hörte til Norge, sandsynligviis, at slutte efter den daværende Regjerings Opfattelse i de udenlandske Statsakter, som Colonie, i Forening med Færöerne og Grönland.


IV. Tidsrummet fra Provindsialstandernes Indförelse til Nutiden.

Fremstillingen i den islandske Comitées Betænkning af Provindsialstændernes Oprettelse finder den ærede Forf. at være vel ikke bogstavelig urigtig, men dog at stille det Hele i et urigtigt Lys. Jeg troer at dette beroer paa en forskjellig Grundanskuelse, som hver for sig maa udvikles og stöttes ved Grunde og Beviser, förend man bestemt kan sige at den ene eller den anden er urigtig. Da jeg ikke af den ærede Forfs. Udvikling har kunnet overbevise mig om, at Comitéens Fremstilling er urigtig, men maa tvertimod ansee den for velgrundet, skal jeg tillade mig nogle Bemærkninger i den Anledning.

Ved Begyndelsen af dette Tidsrum (1830) hvilede hele Staten i Absolutismens Skjöd, og der var næppe Tanke, end sige Tale om Islands forfatningsmæssige Stilling i Staten. Vi have seet, at Island den ene Dag er kaldet "Provinds",