Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
81

bekjendt til hvilke Conflikter det förte, saavel med Regjeringen som med Hertugdömmernes Forsamlinger, da de danske Stænderforsamlinger begyndte at tage Sprogsagen i Slesvig o. s. v. under Discussion. Det var altsaa en Selvfölge, at "almindelige Love og Anordninger", som kun angik Danmark, ikke kunde forelægges for Althinget, da de ligesaa lidt bleve forelagte Hertugdömmernes Forsamlinger, ligesom ogsaa paa den anden Side, at de Love og Anordninger, som kun angik Island, ikke bleve forelagte de danske Stænderforsamlinger, ligesaa lidt som Hertugdömmernes. De Love og Foranstaltninger derimod, som ikke alene vedkom Island, men ogsaa ansaaes at have "umiddelbar Interesse for Danmark", bleve vistnok, som Forf. bemærker, at forelægge de danske Stænderforsamlinger, men de bleve ogsaa, — og det undrer mig at Forf. forbigaaer dette — at forelægge baade Slesvigs og Holstens Stænderforsamlinger. Og dette er netop et Hovedpunkt i Sagens Opfattelse, som den islandske Comité utvivlsomt har fremstillet rigtigere end den ærede Forf., idet han ganske forbigaaer Hertugdömmernes Forsamlinger, og holder sig alene til de danske.

Reskr. 28. Januar 1848 er det næste Moment, som her kommer i Betragtning, thi skjöndt den ved dette Reskr. tilsigtede Forfatning ikke kom til Udförelse, er Reskriptet dog af Vigtighed for at vise den daværende Regjerings Opfatning af Statsdelenes Forhold. Her ere da, som bekjendt, de fire Stænderforsamlinger forenede, men Island og Lauenborg stillede udenfor, og saaledes see vi da her Island som en Statsdeel for sig, ikke hörende til Östifterne, ja ikke engang til Cyklus'en Danmark, Slesvig og Holsten, som siden dog er kaldt "Heelstat", men stillet i Linie med Lauenborg. — Er nu dette en mindre rigtig Opfattelse af