"holde Rigets Grundlov", bragt i Anvendelse med Hensyn til de Embedsmænd i Island, der ansattes af Kongen, men derimod ikke med Hensyn til de övrige.
Forbeholdet med Hensyn til Island stod imidlertid fast, og for det i Island i Aaret 1849 samlede Althing blev forelagt Udkast til en "Valglov for Dannelsen af den ved allerh. Resol. af 23. Sept. 1848 bebudede Forsamling i Island". Dette Udkast bestemte Antallet af Forsamlingens Medlemmer til 40, nemlig 34 folkevalgte og 6 valgte af Kongen, samt foreskrev indirecte Valg for de folkevalgte Medlemmer. Dette Forslag blev af Althinget forkastet, og Thinget benyttede det i Althingsanordningen tilstaaede Initiativ[1] til at foreslaae et andet, hvorefter Medlemmemes Antal skulde være 46 (40 folkevalgte og 6 kongevalgte) og Valgene directe; dette Thingets Forslag blev bifaldt af Kongen og udkom som Lov under 28. Sept. 1849. Under Forhandlingerne herom fremkom der paa Althinget flere Yttringer, angaaende denne paatænkte Forsamlings Stilling og Opgave, hvoraf det er indlysende, at selve Regjeringens Organer dengang ansaae denne Forsamling for etslags Constituante for Islands Vedkommende[2], indtagende samme Stilling med Hensyn til dette Lands særegne constitutionelle Organisation, som Rigsforsamlingen med Hensyn til den constitutionelle Organisation for Kongeriget Danmark.
Det var i Begyndelsen paatænkt, og derpaa havde Althinget lagt stor Vægt, at den nye Forsamling skulde sammentræde i Aaret 1850. I denne Henseende var ogsaa Alt forberedt, med Undtagelse af Regjeringen, som endnu ikke havde sine "Grundbestemmelser med Hensyn til Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget" færdige, og derfor maatte
