Overbeviisning, men det maa desuagtet ansees for meget uheldigt, og det gjör mig ondt at den ærede Forf. i denne Bedömmelse ikke synes at have været ganske uhildet, da det lader til at den gode Mening har været ham nok med Hensyn til Regjeringens, men derimod ingenlunde med Hensyn til Comitéflerhedens ogsaa velmente Forslag; det forekommer mig, at han underlægger dette saadanne ensidige nationale Tendenser, som vare Comitéen ganske fremmede, og det uden nöiere at undersöge begge Forslag, og sammenligne dem, saavel indbyrdes som med det virkelig historisk Givne og det praktisk Mulige og Gavnlige (forudsat naturligviis, at der paa begge Sider findes en levende Interesse for at fremme dette, uden Bihensigter). Det maa for det förste ansees for meget uheldigt, at Regjeringen har i Motiverne villet fra Kongeloven söge en Grund for sit Forslag, som ingenlunde er hævet over al Modsigelse, men som tvertimod, saaledes som jeg troer i det Foregaaende at have viist, indeholder en Bestemmelse som slet ikke kan komme her til Anvendelse. At bygge herpaa en Fordring, som ingen Modsigelse skulde taale, er meget uheldigere end ligefrem at udtale en saadan Fordring i Magtens Navn, det vil sige at octroyere Forslaget. Ligesaa uheldig var den anden Grund, som hentedes fra at Grundloven var stadfæstet uden Forbehold med Hensyn til Island, da det var baade bekjendt, og fra alle Sider erkjendt, at Reskript 23. Sept. 1848 indeholdt et ligesaa kraftigt Tilsagn, som om det havde været udtalt i et Forbehold i Grundloven selv. Grundlovens Indförelse en bloc i Island var ligeledes et meget uheldigt Forslag, da denne Lov, paa Grund af de meget forskjellige sociale og politiske Forhold, hvorpaa den saaledes skulde anvendes, enten uforandret eller efter vilkaarlig afmaalte ganske tilfældige Modificationer, vilde have indeholdt Spiren til mangehaande Inconseqventser
