Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/96

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
94

i Island efter Rigsdagens tilfældige Svingninger. Fra dette Repræsentationsforhold hidröre med nödvendig Conseqvents mange af de for Island mest betænkelige Bestemmelser i Regjeringens Udkast, f. Ex. islandske Sagers Fordeling mellem flere danske Ministre, Inddelingen i Landskasse og Statskasse, Althingets Stilling som Communalbestyrelse o. s. v., hvilke Bestemmelser deels maa betragtes som uhensigtsmæssige, deels i Forslaget ere udförte paa en meget vilkaarlig Maade, og ikke let kunne tænkes udförte conseqvent[1]. De mange Punkter, som i Forslaget stilles i Udsigt, bidroge fremdeles ikke lidet til at beröve det næsten al Tillid: Althinget forudsættes i det Hele som raadgivende, kun med en vis meget indskrænket Skattenægtelsesret for nye direkte Skattepaalæg, og i Fremtiden stilles i Udsigt at det skulde betragtes som Amtsraad i Danmark; de locale Sager bleve saa beskaarne og saa snævert begrændsede, at der fast ved dem alle kunde opstaae Tvist, om de ikke skulde indeholde noget fælles Element, i hvilket Tilfælde den ene Part, Danmarks lovgivende Magt (Kongen og Rigsdagen, hvori kun 6 islandske Mænd havde Sæde), skulde endelig afgjöre Spörgsmaalet; Kongen vilde, men kun "saavidt skee kan", indhente Althingets Betænkninger om fælles Sager; alle indirekte Skatter skulde kunne paalægges uden Althingets Samtykke o. s. v. Det synes tilstrækkeligt at paapege disse Punkter, for at gjöre det tilstrækkelig indlysende, at ingen islandsk Forsamling nogensinde vilde kunne give Samtykke dertil, og de velmente Forsög, som Minoriteten har gjort

  1. Saaledes skulde alle Sager vedkommende Domstolene i Landet höre under Althinget, og dog skulde Overrettens Medlemmer være Rigsembedsmænd og lönnes af Rigskassen; Underdommerne derimod skulde være Landsembedsmænd og lönnes af Landskassen. I det Hele skulde de höiere Embedsmænd være Rigets, men de lavere Landets Embedsmænd.