rigt ved denne Kundgjörelse befalet, at Althinget skulde fortsætte sin Virksomhed som för, inden de lovbestemte Grændser, "indtil den Tid kommer, da Kongen finder det tilraadeligt at give andre Regler om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget, hvilket ei vil skee, forinden Althingets Betænkning overeensstemmende med det i For. af 8. Marts 1843 § 79 givne Tilsagn, derover er indhentet". I Sammenhæng hermed bleve nye Valg til Althinget udskrevne i dette Aar, dog blev det tillige Stiftamtmanden betydet, at han skulde nægte de Embedsmænd, som havde været blandt de 36 Medlemmer, der underskreve Adressen[1] til Hans Majestæt Kongen, Tilladelse til at möde paa Althinget.
Regjeringen syntes saaledes nu indtil videre at have opgivet at före Sagen fremad paa den Vei, hvorpaa den engang var slaaet ind, og derfor at have valgt at vende tilbage til Althingsanordningen (§ 79), som tilsiger, at om enhver Forandring i samme vil först blive indhentet Betænkning fra Thinget. Denne Forandring kan jeg dog her hverken finde correct, eller fuldkommen motiveret. Det er ikke correct, at opgive Forhandlingen af en Overeenskomst midt i dens lovlige Behandling for en bestemt Forsamling, og at henlægge dens Fortsættelse til en anden Forsamling, der staaer i et ganske andet Forhold og paa en ganske anden politisk Grund. En saadan Forsamling kan med Grund afvise Sagen, og saaledes berede Vanskeligheder. Det eneste correcte havde formentlig været at udskrive nye Valg efter Valgloven af 28. Sept. 1849, thi da Islænderne havde et bestemt kongeligt Tilsagn om, at maatte udtale sig igjennem en efter denne Valglov sammensat Forsamling, og dette Tilsagn paa Grund af Forsamlingens Oplösning ikke kunde skee i det förste Möde, saa kan man ikke andet end ansee det
- ↑ Adressen er trykt i "Fædrelandet" i Mai 1852.
