86
at den skal lede vor Tanke til noget højere, eller at den skal gaa til Storarmeen, eller hvad Udtryk Du vil bruge, er mig ganske ligegyldigt; den vil nok finde den Vej, den skal. Blot at den ikke gaar i Selvdannelse og forbliver der og spildes. Det er ikke tilladt. Det gør Dig til et Snyltedyr i Naturen, der suger Kraft ud af Naturen til Dig selv. Bevægelsesmængden skal bestandig fremad (Fremfang).
Det er en af de Ting, man lærer, efterhaanden som man bliver ældre. Efterhaanden som man kedes baade ved det ene og det andet, fristes man mindre og mindre til at lade sin Bevægelsesmængde gaa i Peder eller Povl. Efterhaanden som Folk faa det ene og andet Fang huggede af, miste den ene og anden af de Venner, de havde Lyst til at le med, og som deres Tanke stadig vendte tilbage til, lære de at se mere lige ud. Saa kan det ske, at Du som gammel staar uden for dit Hus og ser paa Aftenstjernen, naar den sidder stærkt lysende paa denne ejendommelige, pragtfulde, mørkeblaa ligesom fløjelsagtige Grund, der kan danne sig paa Overgangen imellem en lyseblaa Aftenhimmel og den mørke Nathimmel. Det er, som Fænomenet talte til Dig om stærkt levende, men ikke nærværende Ting, og Du staar længe og ser derpaa. Men Du har ikke i Sinde at sige det til Nogen.
Dog maa alt dette selvfølgelig ikke forstaas saaledes, at den enkelte skal beholde de Erfaringer, han gør, for sig selv. Et er at kaste sin Bevægelsesmængde ud for alle Vinde og et andet, at enhver er pligtig at aflevere alt, hvad han finder, paa en saadan Maade, at det kan blive vejet og sigtet, at det, der duer deraf, kan komme andre til Gode.
Paa sidstnævnte Maade ere Folk imidlertid alt andet end meddelsomme. Her komme vi tilbage til vort Udgangspunkt. Her er det, vi savne Levelæren, hin omtalte Sparebøsse, hvori enhver kunde kaste, hvad han fandt, og hvorved de unge kunde blive skaanede for selv møjsommelig at maatte gøre alle deres Forfædres Erfaringer om igen lige fra Grunden.
Lad os slutte med paany at bringe dette Punkt i Erindring og dertil føje en lille Historie, der — greben lige ud af Hverdagslivet — kan tjene til at belyse Lægfolks Tanker og Stemninger paa dette Omraade.
69. Jeg kom til at sidde i Kupé med en ældre Handelsrejsende,
og det kom paa Tale, at jeg var Lærer. »Ja, Kundskab er en god
