Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VIII

krævede som første Betingelse, at man udelukkende ofrede sig derfor, drev det som et regelmæssigt Livsstudium, og det vare mine Forhold ikke til. Det maatte lægges hen; men mange Aar efter er det faldet mig ind, at det jo allerede var en Begyndelse, hvis man blot kunde naa til at vække lidt Interesse for den Slags Syssel overhovedet, og her har Læseren da Anledningen til nærværende lille Afhandling. Den ses i den korrekteste Belysning, naar den opfattes som et Indbydelsesskrift til Studiet af ovennævnte, formentlig manglende Videnskab, et Prøveskrift, hvori der gennem Brudstykker hentede hist og her fra i de forskellige Afsnit søges bibragt unge Mennesker en Forestilling om, hvad der kunde være at tage fat paa i denne Levelære, og hvorledes Sagen kunde gribes an. Det er Meningen allerførst at fremdrage et Par Kapitler af den almindelige sjælelige Bevægelseslære, som selvfølgelig maa danne det første Grundlag for enhver Levelære. Senere vilde jeg, om Tid og Lejlighed maatte blive dertil, især gerne fremsætte nogle Kapitler af, hvad man kunde kalde Værdsætningslæren (eller Værdilæren), det er Læren om, hvorledes de forskellige sjælelige Livsfænomener alt efter deres naturhistoriske Rækkefølge og Udvikling af hinanden med Naturnødvendighed maa værdsættes forskelligt, maa tillægges forskellig Modenhed — ganske den samme Værdsætning, vi se foregaa i Zoologien og Geologien. Naar der paa denne Maade er kommen til at foreligge en Værdimaalestok for de sjælelige Frembringelser, vokset frem af sig selv paa empirisk Grundlag, vil det være mindre nødvendigt ogsaa at fremføre Prøvestykker af den mere specielle Levelære (Økonomilæren). Det kan Læseren godt selv arbejde med, eller det kan ligge hen, indtil Videnskaben med sine rige Midler engang bestemmer sig til at tage disse Spørgsmaal op.

Maaske vil Læseren sige, at det er for lidt at komme frem med for Offentligheden. Ja, maaske; men han bør tage Vanskeligheden ved sligt Arbejde i Betragtning, huske, at det ligger helt uden for, hvad der har Anerkendelse og Borgerret. Det er ingen Sag at arbejde, naar man har Støtte til alle Sider. Vil En studere Myggemaver, har han hele Universitetet i Ryggen, og kan han sætte en Rekord ved at løbe fra Marathon til Athen, kan han gøre Regning paa hele Samfundet; men vil han udfinde, hvorledes man bedst skal leve, finde Raad og Regler for den aandelige Velfærd, saa maa han hjælpe sig selv; ja, hvad der er det allerværste,