Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IX

Samfundet er slet ikke indrettet paa at levne ham Tid dertil. Den Slags Beskæftigelse kan hverken finde Plads under Videnskab eller Kunst, Bedrift eller Sport eller noget af det, der optager eller interesserer vor Tidsalder. Man har den slet ikke paa Programmet. — Det fattige Liv! — Og samtidig er Opgaven saa omfattende, at den nødvendig kræver Hjælp. En enkelt Mand kan ikke gaa ene imod den og besørge den behandlet i sine Fritimer. Den er saa omfattende, at man kunde beskæftige et helt Laboratorium dermed og sikkert engang vil blive nødt til at gøre det (jfr. Pastor Malling Hansens Maalinger, der aldrig bleve fuldførte af Mangel paa Arbejdskraft, og nu ligge unyttet hen). Nej, saa længe de aandelige Forhold ere saaledes, er det eneste, der kan gøres, at slaa ind paa Sparebøssesystemet, at enhver Mand, der har Interesse for Sagen, giver sit lille Bidrag, indtil Sagen er saa vidt fremme, at Samfundet mødes til at skænke den Opmærksomhed. Under saadanne Omstændigheder mener jeg, man er berettiget til at komme med den mindste Smaaskilling.

Her er nu en Enøre fra mig. Det skulde gøre mig ondt, om Metallet deri ikke var rent. Maatte den kunne bidrage saa meget, at der hist og her blev arbejdet lidt mere paa dette Omraade, hist og her kunde vækkes blot en lille Smule Ansvarsfølelse for den Uvidenhed, man i vore aandelig tunge Tider mener at have Raad til at lade herske paa dette vigtige Punkt, saa har den trods sin Lidenhed fortjent at komme med i Bøssen.


Frederiksberg i Maj 1896.