Første Kapitel.
Om Ligeløb.
Ligesom man i den mekaniske Bevægelseslære naturlig begynder med den retlinede Bevægelse, ligger det nær at begynde en sjælelig Bevægelseslære med de Livsytringer, ved hvilke Arbejdsmængde (levende Kraft) forplanter sig i saa vidt muligt lige Løb fra Stedet, hvor den fremkaldes, til Stedet, hvor den udføres, altsaa hvor indført Arbejdsmængde uden Oplagring, Tøven eller Reservation af nogen Art straks og fuldt ud slaar ud i Virkning. Lad os kalde den Slags umiddelbare og direkte Virkninger for Ligeløbsvirkninger. Det er dem, der ligge os nærmest i Sjælelivet. Dette, at udføre Virkningen fuldt ud og straks, er, hvad der ligger lige for, hvad Dyret og Barnet uvilkaarlig gør.
- Eksempler:
1. De simpleste og mest rene Ligeløbsvirkninger ere Refleksbevægelserne. Naar et uventet Stik frembringer en heftig Bevægelse eller et Skrig, foregaar der et saa lige Løb fra Paavirknings- til Udførselsstedet, at det er, som om man havde med et fysisk Apparat at gøre. Legemet gør egentlig kun Tjeneste som et Gennemgangsled, som en Ledningstraad i et galvanisk Element.
Slet saa enkle ere Forholdene sjeldent. I Reglen finder man Ligeløbet i en meget blandet Skikkelse; men selv i saadanne Tilfælde kan det tegne sig overordentlig tydeligt.
