Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

2

2. Naar et ungt Menneske sætter afsted i en rask Galopade, er det ikke langt fra, at Fødderne flytte sig selv efter Takten. Bevægelsen, som Musiken indfører, løber lige igennem Personen ligesom i Refleksbevægelsen. Der gives unge, paa hvem Fødderne vanskelig kunne holde sig rolige, naar Musiken begynder.


3. Naar man paa en Skovtur gaar i Samtale med Folk, og Snakken gaar livlig og muntert, ganske anderledes levende end til daglig, er det noget lignende. Bevægelsesmængden, de forandrede Omgivelser vækker, giver sig til Kende ved en Forstærkning af Livsfunktionerne i det hele.


4. Af saadanne Fænomener hænger egentlig hele Livet sammen. Gaar man ned ad Gaden og »tænker paa ingenting«, vil det jo ikke sige andet, end at man nøjes med de lette og usammensatte Tanker, som det øjeblikkelige Indfang giver. Ser man et Hus, saa vækker det en let Sindsbevægelse, der i samme Nu løber ud i allehaande Tankeudslag, det være sig om Beboerne, deres Egenskaber, Virksomhed etc. Det er egentlig ikke andet end en Refleksvirkning: En indført Bevægelsesmængde løber lige ud i forhaandenværende Baner og udføres.

Der gives Mennesker — flere end man skulde tro — der egentlig aldrig komme ud over dette lette Ligeløb, som leve det meste af deres Liv paa denne Maade, (Ligeløbere, Døgnmennesker). De leve aandeligt fra Haanden i Munden, tale om, hvad Øjeblikket giver Anledning til uden at føre noget paa Lager. De saa ikke, de høste ikke, de sanke ikke i Lade. Men Naturen sørger for dem med kærlig Haand, og Livet falder i aandelig Henseende let for dem uden Bryderi og Tvivl, alt imens de hente deres Meninger og Tænken rundt omkring fra, hvor Indtryk gøres paa dem. De ere mere Produkter af den omgivende Natur, end de ere noget selv.


5. Jeg saa en Mand sidde ved et Kupevindue, trommende med Fingrene paa Karmen og nynnende en Melodi, alt imens han betragtede de forbifarende Marker og Huse. Han var ikke i Stand til at tilbageholde den Bevægelsesmængde, Naturen indgød i ham; den maatte ud endog af Fingrene. Naturen spiller ligefrem paa saadant et Menneske, ligesom vi kunne gøre det paa et Klaver.