Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

4

Hvad det ved en karakteriserende Beskrivelse af et saadant Fænomen navnlig gælder om, er Fremdragelsen af Fænomenets Hovedegenskaber. Her maa der altid blive et vist Spillerum for Vilkaarligheden. Om det saa er den rette Linje, saa kan den af de forskellige Matematikere beskrives paa meget forskellig Maade, uanset at Tankeindholdet hos dem alle med Nødvendighed er det samme. Hvad man navnlig maa tage Sigte paa, er at faa det væsentlige forrest og faa det til at staa paa en saa selvfølgelig Maade som muligt.

Den første Egenskab, vi ville nævne ved Ligeløbet, er

1) Aabenheden.

Den følger med Ligeløb som Grundaarsagen dertil. Det er just den Omstændighed, at Vejen staar aaben, der bevirker det direkte, lige Forløb. Hvor en Bane staar aaben, løber Strømmen lige igennem den. Lukkes den, maa Strømmen standse, opstuves eller gaa Omveje. Det er en selvfølgelig Sammenhæng. Paa en lignende selvfølgelig Maade knytter der sig til Ligeløb altid

2) Udførsel af levende Kraft.

De to Ting Aabenhed og Udførsel høre uadskillelig sammen. Hvor der lukkes op for en Beholder, hvori noget er indeholdt under en vis Spænding, maa med Nødvendighed Indholdet strømme ud, og omvendt kommer intet af Indholdet ud uden Aabenhed. Hermed er imidlertid ikke sagt, at de to Fænomener altid følge Ligeløbet i samme Grad. Forskel i Spænding, Ledningsmodstande m. m. kan bevirke, at samme Aabenhed kan give højst forskellig Udførsel (af et og samme Damprør kommer der mere Damp ud ved 3 Atmosfærers Tryk end ved 2). Deraf kommer det, at de ikke altid synes lige fremtrædende; snart lægger man mest Mærke til den ene snart til den anden. Men mangle fuldstændig kan ingen af dem. Ser man den ene, saa er det vel Fejl, naar vi ikke kunne opdage den anden; thi den skal med Nødvendighed være der. Begge maa findes ved ethvert Ligeløb.