10
selv har skabt, bliver han lettere om Hjertet; her føler han sig hjemme, her vover han endnu at tro paa sin egen Betydning og at stole paa sin egen Kraft.« (Nye Billeder fra Rusland).
En saadan Tegning skildrer os paa en fortræffelig Maade Selvformindskelsen i Naturen. Paa et andet Sted viser Digteren os Aabenheden i Naturindtrykket og den dertil nødvendig sig knyttende Udførsel, hvorledes Naturen saa at sige har en tærende Indflydelse paa Sindet, vejrer vor levende Kraft hen:
»En Eftermiddag vare vi 5 Jægersmænd sammen hos Peter Petrowitseh. Vi havde tilbragt hele Formiddagen paa Marken, havde gjort det af med et Par Ulve og en Mængde Harer og vare komne hjem i denne glade, animerede Stemning, som enhver ægte Jæger kommer i ved en heldig Jagt. Det begyndte at mørknes. Hist ude strøg Vinden hen over Markerne og bøjede raslende de bladløse Toppe paa Birke og Lindetræerne, der stode rundt omkring Lutschinows Hus. Vi vare komne hjem og vare staaede af Hestene … jeg blev staaende paa Trappen og saa' tilbage: langstrakte Skyer trak henover den graa Himmel; det klagede og jamrede i de mørkebrune Hække, der piskedes af Vinden; det visne Græs, der ikke kunde tænke paa at gøre Modstand, trykkede sig melankolsk, saa langt det var, ned imod Jorden; Sværme af Drosler trak hen over Rønnebærtræerne med deres Klaser af højrøde Bær; smaa Musviter hoppede pippende omkring paa Birketræernes tynde og skrøbelige Kviste; ovre fra Landsbyen lød der et hæst Hundeglam. Der kom en tungsindig Følelse over mig … og med sand Vellyst traadte jeg ind i Spisestuen. Skodderne vare lukkede for Vinduerne; over det runde med en snehvid Dug dækkede Spisebord og de slebne Flasker med funklende rød Vin i kastede 8 tændte Vokslys i Sølvlysestager deres tindrende Skær; en lystig Ild knitrede og flammede henne i Kaminen, og en gammel, yderst anstændig Hushovmester, med en stor Skaldepande og klædt paa engelsk Mode, stod ærbødig, ubevægelig henne foran et andet Bord, hvor allerede en stor Suppeterrin prangede, indhyllet i en fin duftende Damp.«
Læseren vil sikkert genkende den Stemning, Digteren her sigter til, fra sit eget Liv. Have vi ikke været paa Jagt hos Peter Petrowitseh, saa vide vi, hvorledes der paa Fodture, paa Forretninger i Marken (jeg husker især Vinterdage) kan paakomme En ganske lignende Stemninger, en Følelse, som om man var sjælelig udpint, ikke kunde
