Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

12

som om der gaves et upersonligt Selv, hvortil netop Ligeløbet bragte En nærmere. Kan man ikke i Eks. 16 (Musiken i Aftenskumringen) faa en Følelse af noget, der kunde kaldes Selv, en Følelse af et gammelt Selv, langt, langt tilbage, som man havde glemt; men som kalder paa En igennem disse Stemninger; kan ikke Havet, en mægtig Fjeldnatur eller lignende stærke Naturindtryk stundom vække lignende Følelser i os af en Oprindelighed, som vi ordentlig rette os over Ende ved at mindes, en Følelse som af et gammelt Jeg, man havde tabt? Hvad det er for noget, vi her berøres af, vide vi ikke, kun saa meget kan iagttages, at det er et Liv, der ligger helt udenfor det personlige i os, som bliver stort, naar det personlige i os formindskes og omvendt trækker sig tilbage, naar det daglige Selv gør sig gældende. Med andre Ord, det er ikke Personens, ikke vort. Man kan kalde det Selv eller ikke Selv, som man vil (Naturselv, Ligeløbsselv) — det ligger nu engang til os Mennesker at ville personificere alt Liv, fordi vi selv ere Personer —; rimeligst var det vist simpelt hen at kalde det det ubevidste Liv, Naturlivet i os. Det er et Liv, der griber langt stærkere ind i vor daglige Væren, end vi tro. Om det end kun er en enkelt Gang, at vi paa ovennævnte Maade bliver det var, saa er det til alle Tider allerbagest til Stede og leder alle vore gode Handlinger, uden at vi mærke det (jfr. et Fænomen som Samvittighed). Alt, hvad der fødes uvilkaarligt i os (gives os), kommer fra dette Liv. Hos Dyrene kalde vi det Instinkt og tale om det som noget, vi saa godt kendte; hos Mennesket skjules det af det personlige Selv (Forselvet), saa man næsten slet ikke ser det, næsten slet ikke kender det; men det er det, der ligesom giver Straalerne i Glæde, Frihed, Friskhed og Haab, i Forandring og Idealfølelse, alle disse Livsfænomener, hvori Sindets Baggrund saa underligt træder frem, og hvori Aabenhed er et saa udpræget Grundtræk. Det er dette ubevidste Liv, Ligeløbet bringer os nærmere til ved at føre os bort fra det personlige. Ligeløbet er jo som et rent fysisk Fænomen heller ikke vort, men Naturens. Det hører jo ogsaa med til det