18
Man kunde sige, det var dog maaske muligt. Der kunde foreligge Magasinering. Hvile finder jo Sted med meget ringe Spænding. Man kunde tænke sig store tomme Rum i Organismen, hvori Udstrømning foregik; saa vilde det være, som om den foregik til det fri, samtidig med at man dog beholdt den levende Kraft i Legemet. Ja! Men saa forelaa der jo en Fylding, en Styrkning, som Tilfældet altid er ved Hvile; men det er netop det modsatte, Erfaring lærer os, naar vi iagttage fuldstændig Tømning.
I Henhold til ovenstaaende mener jeg ikke, der kan være Tvivl om, at en vis Mængde levende Kraft (Arbejdsmængde) virkelig forlader Organismen. Hvor den gaar hen, og hvorledes den bærer sig ad med at komme ud af os, er et andet Spørgsmaal. Derom kunne vi paa nærværende standpunkt ikke sige det mindste. Man kunde tænke paa Varme. Udførsel ved Varme kan i mange Tilfælde ganske skjule sig. Pløjer man en Ager, indføres der store Arbejdsmængder i Jorden, der ikke staa i nogetsomhelst Forhold til det stedfindende Løftnings- og Løsningsarbejde, ja ville vi antage, at Jorden er løs i Forvejen, at det f. Eks. er Sand, man pløjer, og at Jordsmonnet ikke kommer til at ligge højere efter Pløjningen end før samme, saa bliver jo i Grunden hele den levende Kraft borte. Hvor bliver den af? Ja den bortgaar ved fri Udstrømning i Form af Varme. Paa lignende Maade gaar det med en Vædske, hvori man indfører Arbejdsmængde ved Rystning. Her kan der slet ikke være Tale om indre Omorganisation. Her bliver hele Arbejdsmængden omdannet til Varme, der kan iagttages paa Termometret, for saa vidt som den ikke bortgaar ved fri Udstrømning. Kunde man ikke tænke sig et lignende Forhold ved den ovennævnte Hjernevirksomhed, at der dannedes Varme, og at det var den, der bortgik ved fri Udstrømning? Nej! Saa maatte Varmen kunne mærkes. Paa Ageren kan den gaa umærkelig bort paa Grund af den store Overflade; men i Legemet maatte den kunne mærkes. Man maatte med andre Ord blive varm ved Tænkning paa lignende
