Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

20

bortfører den Arbejdsmængde, der ikke længere kan holdes opsamlet. Hvor bliver nu Arbejdsmængden af hos denne unge Mand?

Ja der kan jo ogsaa danne sig høj Spænding i ham ligesom i Kjedlen. Men er det en rolig og besindig ung Mand, er det egentlig ikke Tilfældet. Spændingen bliver ikke væsentlig større. Skulde han da have en Sikkerhedsventil ligesom Lokomotivet? Vi se, Mennesker kunne staa aldeles rolige og fattede i de allervigtigste Øjeblikke. Hvorledes er det muligt, uden at der findes en eller anden Afløbskanal, vi ikke lægge Mærke til? Det er en fysisk Nødvendighed. Men hvad kan det være for en? Det ligger nær at tænke paa aandeligt Forbrug; men dertil maa bemærkes, at vor unge Mand aldeles ikke tænker. Det er noget, enhver vil vide, at forud for en vigtig Begivenhed, er man ikke stærk i at tænke. Man ser kun frem i Ligeløb. Den Mangel paa Tanke, der er karakteristisk for Handlingsøjeblikket, har allerede indfundet sig. Naar vor Delinkvent staar og betragter den omtalte Flise, tænker han sig egentlig intet, hverken ved Flisen eller ved noget andet. Man kan ikke tænke sig, at der derved skulde ske noget væsentlig Forbrug til indre Organisation. Og paa hvilken anden Maade skulde Forbrug til indre Organisation ellers kunde finde Sted? Mig forekommer det langt rimeligere at antage, at Arbejdsmængden er gaaet en anden Vej. Se vi alle Aabenheder efter, hvorigennem Arbejdsmængden kan tænkes at være smuttet ud, saa er der en, der paa en ejendommelig Maade minder om Forundringen i det foregaaende, det er Forventningens Aabenhed. Forventning er maaske et daarligt Ord, fordi man gerne derved tænker paa noget godt, der skal komme, og noget godt behøver det jo ikke altid at være. Vi savne et Ord, der kan udtrykke Ubestemtheden i Sindet, over for hvad der nu skal komme. Heri ligger en mægtig Aabenhed. Hvor en saadan og Spænding ere sammen, maa og skal der være et mægtigt Udløb. Kunde det ikke være, at den levende Kraft var gaaet denne Vej? Eller dog i hvert Fald en stor Part deraf — saa lad der finde et indre Organisationsarbejde Sted ved Siden, forrettet af Spændingen; det behøve vi slet ikke derfor at benægte. Hele Mandens Optræden tyder paa et saadant Udløb. Dette, at han gerne vil være alene. I vigtige Øjeblikke vil et Menneske med Indhold helst være alene. Over for ligegyldig Tiltale forstyrres Aabenheden og dermed Udførselen, Spændingen stiger, man bliver nervøs etc. Kan man derimod faa Lov at staa i