Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

26

tilbage med Kraft til næste Sommer. Fred og Renhed bliver der, hvergang »Noget« gaar. Derfor skal det altsammen gaa. Ah! hvor det er en ren Luft at aande i den Efteraarsluft. Hvor underligt kommer det En for, at alt naas i Intetheden.


25. Om Morgenen er man tit stemt til Intetfang: Vintermorgener, naar man i Halvmørke er krøben ud af den varme Seng og staar paa bare Fødder og klæder sig paa med en Følelse, som man ikke kunde begribe, hvad man egentlig skulde her i Verden. Derude ses Morgenstjernen med sit rolige, klare Lys. Inde falder Blikket paa Lampen med dens blaakolde Kuppel, uden Lys og uden Petroleum, som den gik ud i Aftes. Man gaar omkring med et svagt Indtryk af de iskolde Genstande, kommer hen til Servanten og skænker Vand ud af Kanden, der, idet man sætter den fra sig, klinger ubeskrivelig koldt imod den haarde Stenplade. Allerkærest er det at skjule sit vaade Ansigt aldeles i Haandklædet, saa at man ingenting ser. Man synes, det højeste maatte være, Intet at være. Dog synes man egentlig slet ingen Ting. Det Skriftsted falder En ind: »Jorden var øde og tom, og Guds Aand svævede over Vandene«. Der kunde være noget i det. Det samme kunde vel egentlig siges endnu. Morgenstjernen — den er endnu fra den Tid. Tit mindedes man Synet af den Morgenstjerne.


Den samme Morgenstemning finder jeg en anden Gang beskrevet saaledes :


26. Naar Du om Morgenen efter en Del Overvindelse rask sætter Benene ud af Sengen og stiller Dig ret op paa Gulvet, har Du paa lidt nær intet i Bevidstheden. Du staar og ser paa et eller andet og attraar ikke at se andre Steder. Er der ikke en Lyd at høre, er det godt. Rumler det stærkt paa Gaden, saa er det ogsaa godt. »Godt« siger Du til det hele; det er Dig uden Forskel. Du forstaar, at der formodentlig nok venter en eller anden Livsopgave paa Dig for Dagen i en eller anden Krog; men det staar Dig ikke ganske klart, hvad det er, og det kan ogsaa være ganske ligemeget. Det kommer nok. Med eet staar Du henne ved Døren i nogen Tvivl om, hvad Du nu egentlig skal gøre. Saa synes Du, at Du skal se ind ad den aabentstaaende Dør ind i Spisestuen, hvordan der ser