Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

31

men jeg vil med Forsæt ikke komme ind derpaa, dels fordi slige Tilfælde ifølge deres Natur altid maa staa uklare og derfor angribelige, dels fordi jeg aldeles ikke behøver dem for den følgende Udvikling. Hvad jeg behøver, er kun dette, at ethvert Fang nødvendig maa have et Objekt, Intetfanget ogsaa, samt at Intetfangets Objekt maa være af en særlig let og fin Art, siden det kan unddrage sig vor Iagttagelse.


Herpaa kan der støttes følgende Bevisførelse:

Tænker man sig to Legemer med Masser M og m uden Begyndelseshastighed udøvende en vis Virkning paa hinanden (Tiltrækning eller Frastødning), saaledes at de komme i Bevægelse, ville deres Hastigheder V og v; komme til at forholde sig omvendt som Masserne

[1]

hvoraf

.

Legemerne ville altsaa faa lige store Bevægelsesmængder i modsatte Retninger. Derimod ville de ingenlunde faa samme Indhold af levende Kraft. Medens det lille Legeme fjerner sig med en levende Kraft af Størrelsen , bliver Indholdet af levende Kraft i det store

,

altsaa betydelig mindre, saa meget mindre, som M er større end m. Antages M uendelig mange Gange større end m, vil det store Legeme slet ikke modtage nogen levende Kraft; hele den udviklede Arbejdsmængde gaar over paa det lille Legeme.

Basker altsaa en Fugl imod Jorden med Vingerne, gaar ingen Arbejdsmængde over paa Jorden. Den vil helt og holdent virke til Løftning af Fuglen, altsaa udføres paa selve Individet, der frembragte den. Det er den Slags Udførsel, vi kaldte subjektiv Udførsel.

  1. Jfr. Forfatterens »Teknisk Mekanik« pag. 6, Eksemplet.