33
kan, selv de tarveligste. Ja, jo ringere Folk ere i aandelig Henseende, jo mere det at indtage Næring efterhaanden bliver det eneste, de kunne, desto mere vil man se dem bevæge sig imellem de mest konkrete, begribelige Ting. Tager man en Tur med en Sunddamper i Landliggertiden, i den Tid Folk rigtig rekreere sig, faar man en Fornemmelse af, at der ikke eksisterer andet for disse Mennesker end de allermest konkrete, Fang, Villaer, Ponnyvogne, Etatsraader, Grosserere, Cykler og Badehuse etc. etc. Massen af disse konkrete Ting fører en mild, jævn Strøm ind i det trivelige Legeme.
Anderledes ved Intetfanget Her er Objektet ikke fast. Kunne vi ikke sige andet om det, saa kunne vi i hvert Fald sige dette, at det unddrager sig vor Paavirkning, at det er det Element, som det er vanskeligst at faa fat i af alle, saa let og fint det er; vi kunne ikke en Gang opdage det. Men saa maa det ved Fanget deri nødvendig gaa os, som det gik Vildgæssene og Skibsskruen, at Elementet fjerner sig med den levende Kraft, uden at vi faa noget deraf. Her maa nødvendig blive objektiv Udførsel.
Det var netop det Resultat, vi kom til Pag. 18. Bedre Prøve paa en Udviklings Rigtighed synes man ikke at kunne faa, end at man kommer til samme Resultat ad to saa vidt forskellige Veje.
Spørgsmaalet om, hvorvidt objektiv Udførsel af levende
Kraft finder Sted ved Hjernelivet eller ikke, er af en større
Betydning, end man straks antager.
Det ser saa naturligt og selvfølgeligt ud. Vi se Planterne omdanne Stofferne i Jorden og frembringe nye Former for Naturenergien. Vi se Dyrene fortære dem for atter at producere andre, formentlig mere udviklede Former. Dette, at vi indtage Næring ved det daglige Fang i Omverdenen, omdanne denne Næring i ny Form og saa igen afgive den til en større Hushold-
