Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/51

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

35

Arbejdsmængde, der finder Sted ved Lyset, sætter vort Øje i Stand til at opfatte fuldkomne Billeder af Genstande, ja til at følge deres Væren og Bevægelse fra Tid til anden, saa maa jo vor egen Eksport af Arbejdsmængde med alle dens øjeblikkelige Variationer paa en ganske lignende Maade kunne lægge os blot, for hvem der nu har Sanser til at opfange den Slags Udførsel. Den maa ligefrem kunne afsætte Billeder af vort sjælelige Indhold paa lignende Maade, som Lysstraaler kunne tegne fotografiske Billeder. Ligesom der aldrig er nogen Genstand saa mørk, at der jo ikke kommer lidt Lys fra den, saaledes vil der vel heller ikke være det Liv til, hvorved der ikke frembringes saa megen Udførsel, at der kunde være nok til at tegne slige Billeder. Men saa maa jo hele vort indre Liv kunne blive set andetsteds fra. Og hvad der endnu er betænkeligere — hvis vi ikke have vore Papirer i Orden — er dette, at hvad, der paa den Maade kommer ud om os, bliver ved at være. Ifølge Loven for Energiens Bestaaen kan ingen Arbejdsmængde gaa til Grunde. Den kan flyttes, og den kan bindes for en Tid, saa at det ser ud, som om den forsvandt (bunden Varme), men den kan ikke forgaa. Det fører til, at al vor Virken, alle vore Følelser og Tanker, alle vore aandelige Bevægelser — for saa vidt de have været forbundne med Udførsel — maa blive ved at øve Virkning. Paa den Maade kan det jo blive af den største Betydning, at hvert Øjeblik i vort Liv bliver levet ganske anderledes mønsterværdigt og udbyttebringende, end det sker. Dette er ikke til at komme bort fra, at der er en fysisk Mulighed for Eftersyn og Maaling af vore aandelige Frembringelser. Tag Dig i Agt, Læser, at der ikke er Röntgen'ske Y-Straaler, der lægge Dig blot, hvor Du mindst venter det! For Du er tynd i vore Dage.

Men den mærkeligste Konsekvens er dog følgende. Forholder det sig saaledes, at der eksisterer objektiv sjælelig Udførsel, altsaa en Hjerneudførsel, der virkelig bringer levende Kraft bort fra Individet, saa maa denne Udførsel føre etsteds hen. Naar levende Kraft er en Realitet, der ifølge Loven for