Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/52

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

36

Energiens Bestaaen ikke kan forgaa, maa der ogsaa findes en Realitet, hvor denne levende Kraft strømmer hen, Sekund efter Sekund, Time efter Time, Aarhundrede efter Aarhundrede. Hvad kan det være for en Realitet? Skulde det være en ny Verdensdel? Af Flodernes Størrelse kan sluttes, at den maa være af uhyre Dimensioner. Et nyt Amerika? Man har egentlig slet ikke Følelsen af det. Man ser ingen mærkelige, røde Fugle, man ikke før har set, ingen mærkelige Skove og Bjerge. Tvertimod; hvad man mærker, synes En saa bekendt. Kunde det ikke tænkes, at det var vor egen Hjemstavn, vi vare komne forkert tilbage til og i vor Fortumlethed ikke kendte igen? Ja i Sandhed. Der gives ikke nogen Stemning, hvori vi føle os saa hjemme som i den ubevidste Stemning, hvori det personlige ligesom er lagt til Side, og man gaar op i hin aandelige Udførsel. Jeg mindes engang, jeg var ude i Klitterne og sad og tænkte paa slet ingen Ting, saa nu og da paa en Søfugl, der fløj hen over Sandhøjene, eller paa et Marehalmstraa, der skrev Cirkler i Sandet. Intet fangede, Intet drog Bevidsthedslivet frem. Tiden gik, uden man mærkede hvorledes. Hvor underligt kom det mig for, at her var vor egentlige Hjemstavn! Det kan i slige Øjeblikke være, som om et gammelt Selv kaldte paa En, et gammelt oprindeligt, hjemligt Selv, som man kendte saa godt og i Øjeblikket længtes efter at komme tilbage til igen, ja som det var det egentlige Selv, og Ens eget var et fremmed. Ens eget Selv, Personen, kan i slige Øjeblikke med al sin Færd forekomme En saa ringe, saa liden Agtelse værd.

Men er det ikke hint gamle, tidligere omtalte, ubevidste Selv, vi nu tale om og ere komne tilbage til? Skulde det være det, vi vare Leverandører til?

Længere end hertil kan Empirikeren med vor Tids tarvelige Naturkundskab paa aandeligt Omraade ikke komme. Og vel vogte han sig for at lade sig lokke udenfor sine Enemærker. Hvis han vil holde sig paa et rent objektivt Standpunkt, hvorfra han kun søger at fremstille Sagen for Læseren, saaledes som den