Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

37

kan iagttages af enhver, hvis han ikke vil udsætte sig for at blive sigtet for Tendens i den ene eller i den anden Retning, saa maa han fremfor alt holde sig det strengt efterretteligt, ikke at forlade fysisk Grund. Men den naar ikke længere end hertil. Empirikeren maa have Forsøg og atter Forsøg, og her mangler endnu alle Forsøg. Der er imidlertid ikke Tvivl om, at den næste Slægt vil anstille dem. Udført Arbejde er noget, der kan maales, som man kan faa fat i med Apparater og Formler. Der er ikke Tvivl om, at disse Forhold, der i Øjeblikket ere fysisk upaaagtede, engang vil blive Genstand for en udstrakt Forsøgs- og Beregningsvirksomhed. Og saa kan Empirikeren maaske naa et Stød frem igen.

Det er dette Arbejdsfelt, jeg gerne vilde lægge et Ord ind for. At føre Ungdommen lidt ind paa disse udyrkede Marker, vilde maaske være nyttigere end at lære dem 5 Slags Sprog o. l.

Et Punkt, der navnlig forekommer mig at ægge til Undersøgelse, er Maaden, hvorpaa den levende Kraft kommer ud af os ved Udførselen.

Om Bølgebevægelse, som ved Lys og Varme, kan der dog formentlig ikke være Tale her. Endskønt hvem ved?

At vi i hvert Fald ikke behøve at antage Tilstedeværelsen af nye Naturkræfter for den Sags Skyld, forstaas bedst, naar vi se hen til Sidestykker som den almindelige Tiltrækning, Frembringelsen af elektriske Strømme ved Nærmelsen af en Magnet til Jern, ved Induktion el. l. Naar to Kloder, der ere adskilte fra hinanden ved Millioner af Mile, gennem tomt Rum formaa at udføre Arbejde paa hinanden og aldrig noget Øjeblik undlade at gøre det, naar levende Kraft fra enhver Smaadel i Jordens Indre trods Indeslutning og Afstand finder ud til fjerne Kloder, saa er det vel ikke saa mærkeligt, at den kan finde Vej ud af vor Hjerne. Men hvorledes kunne vi blot ikke i Øjeblikket forstaa.