Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

38

Andet Kapitel.
Om Tilbagevending (Kredsning).


Have vi først klaret os Ligeløbet, kommer dets Modsætning af sig selv. Lad os straks tage et Eksempel for at have et Udgangspunkt.


29. En Mand gaar langs med en Plantage i sine egne Tanker, det vil sige, uden at han egentlig tænker sig noget ved Omgivelserne. Hans Tanker hæfte ikke ved, hvad han ser; de gaa andre Steder hen, maaske ingen bestemte Steder, men ubestemt ud i Himmelrummet. Han ser meget godt Plantagen og faar sjælelige Strømninger derfra; men de gaa bort i ham, komme ikke tilbage. Han kan godt gaa meget længere, end han tilsigter, ja længere end det er ham tilladt; thi han har glemt baade Tiden og Stedet. Han er aaben, ligeløbende og ubevidst. Det er den Type, vi nu kende. Pludselig faar han Øje paa en Tyr, der staar paa Vejen. Det bevirker en Typeforandring i ham. Han kommer til sig selv, kalder alle sine omstrejfende strømninger tilbage til Stedet, de gik ud fra, og nu først bliver han sig rigtig bevidst, hvor han er kommen hen.


En velbekendt Typeforandring. Snese Gange om Dagen maa vi saaledes kalde vore Strømme hjem til Stedet, som de gik ud fra, naar der paa en eller anden Maade stilles Krav til os. Hvad er det, der her foregaar?

Man fristes straks til at sige: »Manden besinder sig, fatter sig«, Det er imidlertid ingen Forklaring; det er kun Benævnelser paa Fænomenet. For i øvrigt gode Benævnelser. Det refleksive i disse Ord er rammende. Besindelsen (Fatningen, Samlingen) er det, Manden er kommen noget bort fra, naar han gaar der i sine egne Tanker. Men som sagt, det er kun Benævnelser;