Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

kan skabes Kontinuitet i Opfattelsen, at det er muligt at fastholde et Indtryk, saaledes som man kan det. Men Forholdet forklares noget ved den ovenstaaende Betragtning. En Hvirvel kan blive ved at løbe rundt meget længe. Den er et vedvarende Lager af Arbejdsmængde, af det Valuta, der — hvorledes Opfattelsen saa end maa tænkes at gaa for sig — dog altid maa være Betingelsen for enhver sjælelig Frembringelse.


Men lad os se nogle flere Eksempler:


30. Man kan sidde i Tanker og se paa en Knap paa Gulvet, betragte den indtil de mindste Enkeltheder, uden at man dog alligevel egentlig rigtig har opfattet den. Der kommer det ene Indtryk til Sjælen efter det andet om Knappen, men ingen af dem overlever det Øjeblik, der frembragte dem. Først naar en tilfældig Mindelse om, at der i Gaar blev søgt efter saadan en Ting, kan bringe En ligesom tilbage til den i en reproducerende Betragtning, kan en skarp og klar Forestilling om det sete pludselig danne sig. Idet man tænker: »Men hvad var det? Var det ikke Knappen fra i Gaar?« sker der en Genkaldelse af Strømmene, hvorved den fuldstændige Opfattelse og Fastholdelsen af Indtrykket kommer i Stand.


Udtrykkene ufuldstændig og fuldstændig Opfattelse ere ret betegnende. Ved den enkelte Ligeløbsstrøm opnaa vi kun et ufuldstændigt Syn, en aandsfraværende, ligesom halv drømmende Opfattelse — man ser og ser dog ikke, har egentlig kun halvt opfattet Tingene. — Fuldstændig Opfattelse faas først, idet vi kalde Strømmene tilbage og ligesom se Tingene een Gang til (Togangesynet; noget analog Synet med 2 Øjne).


31. En Dag kom der en ung 15aarig Fyr op til mig. Han vilde gerne opføre sig som Herre og behandles som saadan; men uagtet jeg bestræbte mig for at vise ham alt Hensyn, skete det flere Gange, at mine Tanker kom til at gaa i en anden Retning, og at jeg ligesom glemte, at han var til Stede. Jeg saa ham jo nok og svarede ogsaa paa alle hans konverserende Bemærkninger; men det var maaske ikke altid, at Svarene passede saa godt. Man tænkte paa andre Ting i det samme. Man saa ham kun een Gang. Helt