Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

42

ledes Vind paa Tilbagevending, at Virkningen bliver overhaandtagende stor (Beflitning, »gjort« Virksomhed):


35. Staar man paa Bakkerne nord for Aarhus og ser over imod Kalø Ruiner, er det straks ved første Indtryk et smukt Syn (Ligeløb); men i Reglen nøjes man ikke dermed. Man lader Strømmen gaa rundt i de Baner, man har om Kalø, passere Claus Limbek og Gustav Vasa, og idet den forstærket kommer tilbage til Kalø, ser man nu et langt tydeligere aandeligt Billede end før. Og den gaar igen rundt; man tænker paa Livet derovre i den Tid, Gustav Vasa sad fangen, hvorledes han maa have følt sig, da han hørte de overmodige, unge danske Adelsmænd sige, at der vilde blive saa faa højbaarne Svenskere tilbage, at menige danske Krigere skulde hjemføre de svenske Adelsfrøkener som Hustruer. »Alt det«, tænker man, »er passeret derovre«. Klarere og klarere staa Ruinerne for En, og kan der tilsidst føje sig en lille Sang til: »Udrundne er de gamle Dage« — hen over det blaa Vand, kan den aandelige Belysning blive ligefrem bengalsk. Men det hele er »gjort«, som Kunstnerne sige. Det er ikke det Førstehaandsliv, om hvilket man kan sige, at den højre Haand ved ikke, hvad den venstre gør. Den finder man kun i Ligeløbets svage og enkelte Virkninger.


I det foregaaende have vi talt om Indtryk; men de samme Fænomener gentage sig i Tankelivet. Naar man »reflekterer« over en Sag, ved Enhver, hvorledes man har en Følelse af, at man stadig vender tilbage til Sagen. Deraf kommer Ordet Refleksion. Man kredser rundt om den, indtil man finder en Udvej i Form af en Idé. Saa kan det gerne være, at Strømmen løber ud i Idéen, og ikke kommer tilbage; men saa har man forladt Refleksionen og er kommen ud i Ligeløbet, denne utilbagevendende Bevægelse, hvori Strømmen gaar bort i En (til Udførsel).


36. Tilbagevending i Tankelivet (Refleksion) er mere eller mindre altid til Stede. Til Tider kan den blive saa stærk, Hvirvlerne saa smaa og vedholdende, at vedkommende Sted af Hjernen føler sig trykket deraf. Det er det vi kende fra Arbejde, Lektielæsning o. desl. Man kan ordentlig føle sig som forkrympet af at