45
Kendemiddel, fordi den kommer for nær ved den tidligere omtalte Magasinering. Ihvorvel Forskellen imellem dem er tydelig nok — under Hvile kan dog ingen tale om Tilbageholdelse af levende Kraft, naar netop alle Sluser og Døre lukkes op for Udstrømning af den — saa er dog den Omstændighed, at Virkningen i begge Tilfælde bliver en Stofopsamling (Akkumulation), nok til at gøre Forveksling mulig.
40. Hvile er et Fænomen, der paa en ejendommelig Maade
viser Aabenhed og Lukkethed imellem hinanden. Medens vi ved
den legemlige Hvile traf Aabenhed i Vævene, der udhviles, og
samtidig Lukkethed i Hjernen, der forholder sig forholdsvis uvirksom,
er Forholdet omvendt ved den sjælelige Hvile f. Eks. ved Følelsen
af Fred. Der er Aabenheden rykket op i Hjernen. Det er med
andre Ord altid paa de Steder, der udhviles, at vi finde Aabenhed.
Alle andre Steder er der lukket.
Det er i Lukkethed, at vi leve vor meste Tid. Naar Folk
gaa rundt paa Gader og Stræder og se paa de Fænomener, der
frembyde sig, tale med Naboer og Genboer, naar de passe deres
vante Arbejder, tænke over Sager, der over hundrede Gange have
været gennempløjede, naar de i Selskaber holde deres obligate
Bordtaler og med Interesse dvæle ved Spørgsmaalet om
Toldreformen, saa er det mere eller mindre altsammen
Tilbagevendingsvirksomhed, Virksomhed, hvori der under normale Forhold er
ringe Aabenhed — vel altid noget, men forholdsvis lidt. Det
er de samme Strømme, der blive ved at kredse rundt og vende
tilbage. Paa den Maade kan man blive ved saa længe, det skal
være, uden Anstrængelse; det koster intet. Det er den samme
Bevægelsesmængde, der bliver ved at gaa igen, og idet der altid
kommer lidt Tilløb til undervejs, kan der endog etableres en
stor Strømstyrke, en velsignet Levekraft, uden at det som sagt
koster Anstrængelse eller stiller Fordringer til nogen særlig
Stofudvikling.
Dog maa Lukkethed paa ingen Maade derfor angribes. Det er en Lykke, vi have den. Ingen kunde holde ud at være
