46
aandelig udførende altid. Ligesom Legemet behøver Søvn, er det nødvendigt at sove aandeligt, endog den meste Tid. Hvis der ikke idelig lukkedes i for det aandelige Udløb, vilde vi hurtig løbe tomme.
41. Man fortæller om Thorvaldsen, at han kunde tilbringe
Maaneder i Uvirksomhed, tildels paa sin Sofa, samlende sammen paa
Bevægelsesmængde, indtil han en skøn Dag sprang op og greb sit
Værktøj. Saaledes gaar det i det mindre os alle. De Øjeblikke,
hvori vi virkelig leve, det vil sige udvikle og udføre noget i Sjælen,
kunne vi tælle. Den meste Tid gaar enten til Hvile eller i
Lukkethed, i begge Tilfælde til Stofansamling. Man elsker den Luning,
det giver, tror i hvert Fald at gøre det og forlanger ikke bedre.
Kun en enkelt Gang kunne vi ligesom Thorvaldsen føle Lyst til at
springe op og aandeligt røre os.
Uden Lukke kan man lige saa lidt bringe noget ud af sin
indeholdte levende Kraft, som der kan faas Virkning af en
Dampmaskine, saa længe alle Ventiler staa aabne.
42. Betegnende Eksempler i denne Retning levere mangfoldige
geniale, men letsindige Naturer, der ligge inde med aandelige
Rigdomme uden at bringe det mindste ud deraf.
En nærmere Behandling af disse Forhold vilde føre ind paa
Økonomilærens Omraade.
Det næste Hovedtræk, vi skulle omtale, er en i Modsætning
til Maskinmæssigheden (Upersonligheden) i forrige Type staaende
Række Fænomener, der tilsammen gruppere sig omkring Begrebet
2) Personlighed.
Allerførst maa vi her nævne Bevidstheden.
43. Idet Plantagevandreren i Eks. 29 kalder sine strømme
tilbage, er det først, at han egentlig vaagner til Bevidsthed: »Ih,
jeg er jo gaaet altfor langt!«
Herom foreligger der saa mange Eksempler i det
foregaaende, at det under Hensyn til den tilstedeværende Nødven-
