Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

52

mængde i det ene Menneske kan fremkalde Virkninger, der aldrig vilde kunne komme frem i det andet.

Endelig skulle vi som sidste Hovedtræk ved denne Type nævne en i Modsætning til Mulighedsværdien i første Type staaende udpræget

3) Hæmningsvirksomhed for aandeligt Vækstliv.

Af tidligere berørte Grunde maa vi i det væsentlige forbigaa dette Emne med en Henvisning til, hvad andetsteds er fremsat. Det skal kun her tilføjes, at man efter ovenstaaende godt kan forstaa Grunden til dette mærkelige Fænomen (hvormed tillige følger Forstaaelse af den ubevidste Types Mulighedsværdi). Forklaringen ligger utvivlsomt deri, at en kraftig Kredsstrøm er betinget af en vel banet Strømvej. Vi saa (Pag. 41), hvorledes Genbrug af Baner i Begyndelsen kun fandt Sted med Besvær. Strømmen skal have faret igennem dem i en vis Tid, de skulle have opnaaet en vis Vidde og Glathed (Permeabilitet), før der kan etableres en kraftig Hvirvel igennem dem. Naar vi nu tænke os, at der fra en saadan vel tilslidt, stor og rummelig Bane gøres et Forsøg paa at sende en lille Sidegren ud til en ny Hjerneegn, saa maa Vilkaarene for en saadan ny Banes Udvikling altid blive yderst ugunstige. Den kan ikke konkurrere med den gamle. Idet Strømmen staar paa Skillevejen og har Valget imellem at gaa en snæver, vanskelig Vej med store Modstande og en stor rummelig, bekvem Vej uden betydelige Modstande, vælger den naturlig den sidstnævnte. Og jo mere brugt og bekvem den ældre Vej er, desto værre bliver Forholdet. Det maa nødvendig føre til, at alt Nyliv forsvinder i Nærheden af en slig permeabel Bane.


52. Forholdene belyses paa en lærerig Maade ved Bornerthed (se »Om størst Udbytte af Sjælsevner Pag. 92). Denne Faren frem paa gamle velbanede Veje er det, som er saa nytforbydende. Saasnart man kommer i Nærheden af en slig gammel Kæphest, løber hele Bevægelsesmængden ud deri, og saa er der ikke den Magt, der kan standse Løbet. Det bliver stadig den gamle Vej om igen og ikke andet.