54
En ny fin Spire kan ikke blive ved at løbe frem imod forhaandenværende Modstande uden at miste sin Kraft og tilsidst løbe ud i Sandet. Det er nødvendigt engang imellem at standse dens Løb ved at lade den gaa i Kredsgang, og man behøver ikke at gøre noget derfor; den finder paa det af sig selv. Ligesom et spinkelt Søm, der slaas ind i Muren, vil krumme sig, naar det støder mod en haard Sten, saaledes vil en svag Strøm gaa i Kredsgang, naar den ikke længere har Styrke til at bane sig Vej. Saa staar det aandelige Liv stille saa længe. Under denne Kredsgang faar Strømmen Tid til at samle Styrke, og derved kan ny Fremtrængen blive mulig. Det er det, man kalder at »sunde sig lidt paa en Ting«, at »tænke lidt nærmere over en Sag«, »sove paa den« o. l. Mangen Gang kan et flygtigt Glimt fare som et Lyn forbi Sjælen og være borte med det samme, det formaaede ikke at holde sig oppe; men forholder man sig ganske stille, kan det ske, at det kommer frem igen. Der kan danne sig et lille Nøgle, der vokser og bliver stærkere og kommer til at danne ligesom et Holdepunkt, en Befæstelse af den vundne Stilling, hvorfra man atter siden kan trænge frem. Med andre Ord: Tilbagevending er af den største Betydning som Middel til at klare og styrke det ved Ligeløbet indvundne og gøre det til vor sikre Ejendom. Et nyt erobret Land erhverves først rigtig, ved at man kredser rundt i det, lukker sig over det, bliver sig bevidst i det. Deraf Ordet at »tilegne« sig noget. Det er Personligheden, der tager i Besiddelse, hvad Ligeløbet har fundet.
