55
Tredje Kapitel.
Blandede Eksempler paa de to Typers Forekomst i det
daglige Liv.
Som det blev sagt i Fortalen, er det en Fejl, naar Praktikeren forsømmer at tilvejebringe en vis systematisk Orden i sine Erfaringer. Han maa have de nødvendige Hylder i sin Hjerne, hvorpaa hver enkelt Erfaring har sin Plads og kan henlægges, ellers bliver det hele en uklar og sammenrodet Masse. Men naar han har bragt Ordenen og Sammenhængen dette Offer, kan man for øvrigt godt give ham Ret i, at den fineste Undervisning foregaar i Praksis. Fornuften er i Slægt med Hæmningsvirksomheden (Pag. 53). Hvor den har været, kommer der ofte til at se ud, som om et slemt Vejr var gaaet hen over Markerne, saa mange fine Spidser er der brækket. En Forfatter kan gøre sig saa megen Flid, han vil, saa opnaar han ikke at faa haarfine Ting til at passe ind i hinanden uden Beskadigelser. Han maa være glad, naar han ikke helt ødelægger dem. Han kan bedst mærke det derpaa, at det fremkomme ikke fuldt tilfredsstiller ham. Det ser anderledes ud, end han havde tænkt sig. Altid bliver der en Mængde Ting, der ikke staa, som de skulde, ikke ere betonede paa rette Maade, ja som ved nærmere Gennemsyn maaske slet ikke findes nævnte eller ere komne til at staa i et andet Lys, end de burde. Mangen Gang sukker han ved Slutningen af Arbejdet: »Det var ikke det, jeg vilde,« og i sin Misstemning føler han Lyst til at raabe ud til Læseren: »Men kan du dog ikke nok se, hvad jeg mener?« Der bliver ikke
