62
var skønt, havde jeg ikke Spor af Tanke om; men der var noget, der kom mig yndigt for. Det var, som jeg vilde udbryde: »Her er endnu et Korn, der har Værdi, naar man kunde faa fat i det; men det er umuligt.« — »Det vilde være umuligt,« tænkte jeg siden, »at afmale et saadant lille Træk«. Jeg forsøger det alligevel her; men jeg indrømmer, at det ligner ikke. Om Læseren skal kunne gætte Meningen efter denne Tegning, vil udelukkende bero paa, om han har været i lignende stemninger selv. Ellers forstaar han mig ikke. Dog vil Historien altid kunne bruges til at belyse, at Modgang giver Ligeløb. at en frastødende, haabløs Omgivelse bringer En til at give Slip paa Reproduktionen og derved retter En fremad. Omvendt, hvorledes blot det mindste Læ bag en Stationsbygning bringer Folk til at gaa i Kredsgang igen. Det er noget, Folk ligesom med Magt skal holdes fra. Man elsker Reproduktionen simpelt hen paa Grund af dens mageligt erhvervede stærke Virkninger. Kun Modgang reproducerer man ikke. Ubehagelig Mad holder man ikke af at faa to Gange; det kan være nok med den ene. Derfor er det vel sagtens, at Naturen er nødt til at føre saa meget af den Vare. Var det Musik og Blomster altsammen, bleve vi alle siddende i den mest intensive Kredsgang. Nu driver Storm og Snefog os fremad.
58. En anden Gang, en livsfrisk Sommerdag med Sol og
Byger, var jeg kommen ud til Søborghus Kro. Skønt denne Kro
ligger saa nær Byen, er det ikke enhver Københavner, der kender
den, og navnlig kender han ikke Vejen dertil fra Frederiksberg
norden om Byen forbi Bellehøj og Utterslev. Den er endnu komplet
landlig med Korn og Græs; men det landlige ligger ligesom i Kamp
med det byagtige. En rigtig Overgangsvej. Ret som jeg kom til
Kroen, blev jeg sulten, og da der paa den anden Side af den saas
lange, nøgne, som det syntes næringsløse Vejstrækninger, følte jeg
mig draget som af en magnetisk Kraft, gik ind i Haven og fandt et
hvidt nyhøvlet Bord imellem nogle temmelig voksne Kyllinger, idet
jeg i Forbigaaende bestilte noget Kaffe af en Pige. For et Bysbarn
lyder et Hanegal af en halvvoksen Kylling komisk — denne hæse
Stemme! Jeg skulde ret til at nyde dette Fænomen, da der pludselig
kom en af Dagens vældige Byger, der bragte alt Fjerkræ til at
flygte ind i et nærliggende, lukket Lysthus. Lidt efter, da det
begyndte at regne igennem Træerne og dryppe paa Bordet, hvor jeg
