Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

72

gribes af en Følelse, som om noget snørede sig sammen i Mellemgulvet. Dejligt er det da at staa og se paa en lille rask Vandstrøm ude i Bakkerne, naar den skyller ned ad en stejl Skraaning. Hvilken Friskhed og Fart! Alene Lyden er saa fornyende. Det er, som om Sjælen aabnede sig imod den og løb med. Der er ikke Plads til Kredsgang over for sligt Ligeløb. Hvor ejendommelig fremmed synes man ikke, vor Tid staar over for Naturen og dens hele Tankegang! Og saa besynderligt netop paa et Tidspunkt, da man er utilfreds med dens Modsætning. Hvad Grund have hine gode Borgere til at trække sig ind i deres Skal og sørge over Tidens aandelige Ruin. De kunne jo bare gaa herud. Her er ingen Ruin. Det er, som man ikke syntes, at her var aandeligt Liv at hente, som om det var en gammeldags Betragtning. Naturen hører til hint gamle, der altid bliver nyt, (Eks. 60). Det aandelige Liv kan udvikle sig saa ildelugtende, det vil, saa er den lige frisk med den samme rene Luft, det samme dejlige Lys som altid. Du Misfornøjede, som tror at kunne vælte Skylden for Din egen Sygelighed over paa Samfundet med den Paastand, at det ikke er Mennesker, der leve nutildags, betragt det hele som en ubehagelig Drøm og kom herud, saa skal Du se noget, der endnu lever virkelig, paa gammel Vis. Og det er tilmed det, hvormed Du alene har at gøre.

Dog er der stor Forskel imellem Landboere og Bymennesker paa dette Punkt. Landboerne ere kendelig paavirkede af at være saa nær ved Naturen, der hver Dag taler til dem om Ligeløb. Og saa have de Dyrene. Det er sikkert rigtigt, at det i hvert Fald i vore Dage er sundere at omgaas Dyr end Mennesker. Dyrene lære os Ligeløb, Mennesker Kredsning. Navnlig vil en stor By altid udvikle Kredsning. Det Liv, der rører sig der, er rigtig noget, der kan kredses om, en Hilsen af Vekselmægler T., et Pust af en fin Parfume i Forbigaaende, det sidste nye chic etc. etc. — ja egentlig er det ikke saa meget hver Enkelthed for sig, der optager En, som Samfundslivet i det hele. Det kan aldeles hinde Bymenneskers Tankegang. Det kan en god Kjøbenhavner holde ud med at kredse om gennem en hel Levetid i fuldstændig March paa Stedet. Naar man staar ovre paa Heden og ser ud over Landet uden anden Underholdning end et brægende Faar i Nærheden eller en Brokfugl, saa er der ikke noget at kredse om. Det viser altsammen udad.