73
64. Men nu Historie da, der tilsyneladende staar saa langt fra Naturen. Er den lutter Tilbagevending og Kredsgang? Nej, paa ingen Maade! Naar Historien udøver den mægtige Indflydelse, som den har paa vort Sind, naar den mere end mangen anden Viden formaar at rive En med sig, saa er det netop, fordi den kan sætte En i Ligeløb. Alt, hvad der tager det personlige Selv med sig, giver eo ipso Ligeløb (Eks. 16). Vi saa ved Naturen, at fordi en Vej er gammel og ofte brugt, behøver den ikke at føre i Kredsgang. I Historien træffe vi atter noget af det gamle, der altid kan blive nyt (Eks. 60). Det gaar med Historie, som det gaar med at leve i gamle Minder. Det er man ogsaa straks tilbøjelig til at erklære for Tilbagevending og Kredsgang; men det behøver ikke at være Tilfældet. Naar Talen er om Baner, der have en saadan gennemgaaende Betydning i et Menneske, at Bevægelsen deri er »født«, hver Gang, den kommer frem, saa have vi et Ligeløb, hvad enten Banen er gammel eller ny. Paa lignende Maade gaar det med saa mange af vore ofte gentagne Følelser, f. Eks. Forældres Kærlighedsfølelse over for deres Børn. Selv om den gentages tusinde Gange, er den »født« hver Gang paany. Folk, der ikke selv have Børn, dømme tit uretfærdigt derom. For dem faa slige Bevægelsesfænomener let et Skær af Reproduktion, grundet paa, at de ikke have gennemgaaende Baner paa dette Punkt. Det vilde blive Reproduktion hos dem.
At der ved Siden heraf altid bliver megen Tilbagevending og Kredsning i den historiske Syslen, kan paa den anden Side heller ikke benægtes; men den er af en egen værdifuld Art. Det vilde føre ind paa Artsbegrebet (Vurderingslæren), at omtale det her, det kunne vi ikke; dog skader det ikke at holde en Sidevej aaben paa dette Punkt, at henlede Læserens Opmærksomhed paa de yderst forskellige Arter (Kvaliteter), hvori baade Ligeløb og Kredsning kunne optræde. Man har Ligeløb lige fra de allerringeste dyriske Drifter til de højeste Livsytringer, Sjælen formaar at frembringe, og paa ganske lignende Maade gaar det Kredsning. Saaledes som vi ældre mest kende Kredsning — under Slid og Slæb og Interesser for Penge og Vinding — er den intensiv og haard. Smaa, tæt sammenrullede, benhaarde Nødder (Nøgler), ingen kan knække, Personligheder, som ingen hverken løber med eller drejer. Men Kredse kunne være af større og finere Art. Naar man en Dag uventet støder paa et smukt Indtryk — lad det være et Musikstykke eller lignende — og man
