74
ikke er bleven altfor gammel og tør, kan man ligefrem mærke dem vokse, mærke, hvorledes de svinge videre og videre ud. Hvem kender ikke det Fænomen fra Ungdommens Dage? Det er en af de vidunderligste Fornemmelser, der kan komme i et Menneske. Folk kunne sidde stille og stirre hen for sig ved at tænke derpaa. Det er, som om Centrifugalkraften blev større som Følge af den større Hastighed, og derved Udsvinget større, som om noget løftede sig, som om Brystkassen fyldte mere, og der kom mere Luft ind. Saa have vi disse store, vide Kredse, som jeg beskrev ved Kalø (Eks. 35). Jeg tænker mig altid en halvoprullet Uhrfjeder, der i Spiralform staar og svinger, snart lidt videre ud, snart i mindre Vindinger. Saaledes er Kredsningen hos de Unge. I den Form er den baade nydelig og berettiget i hvert Fald hos dem. De skulle leve og dertil udfolde en vis Kraft; men Kraft kan kun faas ved Kredsning. De maa nødvendig kredse; ellers vilde de aldrig kunne have levende Kraft paa Lager til at sætte ind paa et Spørgsmaal. Men Kredsene ere saaledes levende, at de ethvert Øjeblik kunne opløse sig, snart i en Latter, snart i en fin Tankevending. Saadan skal det være. Paa den Maade lides der intet økonomisk Tab ved Kredsningen. Kredsene ere kun midlertidige Hvileophold for den levende Kraft, hvorfra den før eller senere bryder ud igen, mens man i Mellemtiden har haft stor Nytte af den til Reguleringen. Det er først, naar Opholdene blive permanente, naar Kredsene begynde at forbene sig til haarde Nøgler, at den levende Kraft er tabt for Livsudviklingen.
Men hvor nydelig Kredsning kan tage sig ud, og hvor meget man maa skatte den i slige Former, saa maa den ikke forveksles med Ligeløb. Kredsning giver aldrig Udførsel. Før Kredsene fuldstændig aabne sig og kaste sig ud i Uendeligheden, før kommer den levende Kraft ikke bort fra Individet. Dertil skal der Ligeløb; kun den rette Linie gaar i det uendelige, det naar Cirkelen ikke, selv om den bliver nok saa stor.
65. Det vil forstaas, at en Botanisering bliver baade
utilfredsstillende og vanskelig, naar man saaledes som her kun maa se paa
en bestemt Slags Planter. Og egentlig er den misvisende for Læseren;
thi i den fri, Natur ser det ikke saaledes ud; der træffes alt i broget
Uorden, Bevægelsesfænomener, Artsspørgsmaal, Økonomi, Erfaringer,
individuelle Betragtninger og Meninger imellem hinanden. Maaske det
til Slutning kan være tilladt at gaa lidt uden for Snoren og anføre et Par
