77
i hans overlegne, alvorsfulde Mine ordentlig være noget aandeligt nedtrykkende. Er det et Menneske? Denne Alvor er af afgjort lukket Art. Der synes ikke at være Tale om at aabne sig for noget. Men der er andre Arter af Alvor. Der er f. Eks. den, man har ved sit Arbejde under det daglige Slid og Slæb. Den er i Reglen ogsaa lukket, hvis det ikke er noget, der særlig optager En; men den er artsforskellig fra den foregaaende og ikke saa lidt mere respektabel. Ogsaa den kan man for Resten blive ked af. Tit kan det falde en ind: »Hvad er det dog for noget, man gaar her og slider Tiden hen med for ramme Alvor, sidder og bilder sig ind at interessere sig for i Møder og ved Forhandlinger, fylder den korte Tid med, Gud har givet En! Skulde det ikke være ganske anderledes Opgaver man havde for den eneste Gang, man lever. Det er ikke Alvor for en alvorlig Mand at gaa rundt i slig Trædemølle.« Her spiller Orde Alvor igen; hvad vil det sige andet, end at der her er Tale om flere Slags Alvor? Saa tænker man igen: »Hvor kan det være ligegyldigt, hvad Borgergerning man tager sig til over for den eneste Opgave af alvorlig Interesse, der ligger for enhver, den Opgave, der bringer en til at forstad, at Personen er intet, over for hvad det drejer sig om, den Opgave, som man bringe ethvert tænkende Menneske til at se bort fra alt andet, ikke fordi den er ængstende — den er tvertimod saa forunderlig lys og forhaabningsfuld — men fordi den er saa vigtig og mærkelig!« Her spøger Begrebet Alvor paany. Nu er det imidlertid tydelig, at der tales om en aaben Form. I det at optages af noget »for Alvor« er der Aabenhed. Det er »strakt« Virksomhed. Det er en Alvor, man ikke kan »blive ked af«, om end man let glemmer den, fordi man ikke kan holde sig paa slig abstrakt Højde. Men der er endnu mange flere Slags: En kan blive stemt for fuldstændig ramme Alvor ved den raslende Lyd af en Silkekjole med Duft af fin Parfume — det er ogsaa en aaben Form, men af en ringere Art — en anden ved Talen om de sjællandske samvirkende Landboforeninger — der har nu han sin Alvor — en tredje kan fuldstændig vindes ved et venligt Ord, som han nu engang anser for den eneste Værdi, Verden »for Alvor« har at byde. Det er lutter forskellige Slags. Stundom kan Folks Alvor stemme En til Ringeagt, som naar man mærker, at det virkelig har alvorlig Betydning for en Mand at opnaa en eller anden Titel eller Ære, til andre Tider til den dybeste Ærbødighed, som naar man ser en gammel
