81
det Afguderi, der almindelig drives med Selvstændighed og Personlighed, alligevel tit er alt andet end velvillig stemt imod Virkningerne deraf. Det er, som om Folk ikke rigtig vidste, hvad de vilde, paa dette Punkt, som om et sundt Instinkt paa en drilagtig Maade modsagde dem alle Vegne. Man er ikke i Tvivl om at hædre Mennesker, der ere i Besiddelse af Personlighed, man udvælger sig Venner og Omgang iblandt Personligheder, taler om Opdragelsens Betydning med Hensyn til Udvikling af Personligheden hos de Unge, som om det var det ideale Maal; men alligevel er man midt under alt dette paa Nakken af hinandens Personligheder paa alle mulige Maader. Man er alt andet end fornøjet med dem. Og er Reproduktionen, denne Selvfølelsens Bærer, egentlig ikke altid i Miskredit overalt, hvor der virkelig rører sig en alvorlig og dyb aandelig Bevægelse? Lad os tage et Eksempel som Religion. Der er faa Steder, hvor Personligheden kan optræde saa mægtig som paa det religiøse Omraade. Apostolisk Myndighed og Kraft kan bringe Folk til billedlig talt at kaste sig næsegrus paa Jorden. Men samtidig er der neppe noget, der i den Grad frister til bitter Modstand. Man har baade stegt og ristet Folk paa denne Konto, hvor man kunde komme til. Men det ikke er, fordi den religiøse Bevægelse i Følge sin Natur maa og skal være aaben og ligeløbende, og en instinktmæssig Følelse siger En, at disse Egenskaber ikke høre hjemme i Personligheden? Man føler sig ægget til at bestride Folks Ret til at være Personligheder paa dette Omraade. Jeg sætter det Tilfælde, at En med fremtrædende Personlighed vilde komme og lære En Aabenhed; man vilde jo dog faa Lyst til at slaa ham. Det er af de Ting, der ikke kan gøres, og i Forsøget derpaa ligger der en Forhaanelse imod noget, man holder helligt. Mon det ikke ogsaa for en Del er Grunden til det ejendommelige religiøse Had imod anderledestænkende? Man mærker Gentagelsens dybe Spor hos Modparten (hos sig selv overser man dem) og har en instinktmæssig Følelse af, at her er noget, der er fjendtlig imod det aabne Ligeløb, der skulde være Religionens Hovedegenskab. Hvor der virkelig mærkedes Umiddelbarhed, maatte selv en Soltilbedelse opfylde En med Ærefrygt. Der gives Folk, der have en egen Gave til at kalde religiøs Aabenhed frem i andre alene ved deres Ærlighed og Oprindelighed. Saadanne Mennesker komme selv Hedninger til med aabne Hjerter. Intet Menneske kan falde paa at hade eller vende Ryggen til Ligeløb; han føler sig draget dertil.
