90
Forstand og Erfaring, er don Maade, hvorpaa han i1 føre sin Tilværelse, den bedste, ikke fordi den i og for sig er den bedste, men fordi det er hans egen Maade. Menneskene ligne ikke hverandre som Faar, og selv Faar er det ikke umuligt at se Forskjel paa. En Mand kan ikke faa en Frakke eller et Par Støvler, der passe ham. hvis der ikke er taget Maal at ham, ellei hvis han ikke har et helt Lager at vælge af; skulde det da være lettere at tinde et Liv end en Frakke, der passer ham, eller ligne menneskelige Væsener mere hverandre i deres hele fysiske og aandelige Skikkelse end i deres Fødders Form ? Selv om der ikke var andre Grunde end den, at Folk have forskjellig Smag, vilde den dog tale tilstrækkelig afgjørende mod Forsøget paa at forme dem alle efter én Model. Men forskjelhge Mennesker udkræve ogsaa for deres aandelige Udvikling forskiellige Vilkaar, og lige saa lidt som de forskjellige Plantearter kunne trives i den samme fysiske Atmosfære og Klima, lige saa lidt kunne de forskjellige Mennesker fure et sundt Liv i den samme moralske Luft. Det, der letter ét Menneske Udviklingen af hans hojere Natur, kan være en Hindring for et andet. Den samme Maade at leve paa kan for den ene være en sand Opmuntring, der holder alle hans Handle- og Nydøøvnør i døn bødstø Ordøn, mødøns døn 101 døn anden er en generende Byrde, der standser og kvæler alt indre Liv! Saa store ere Forskjeljighederne mellem Menneskenes Modtagelighed for Glæde og Smerte, mellem den Virkning, forskjellige fysiske og moralske Kræfter have paa dem, at de, hvis der ikke findes en tilsvarende Forskjellighed i deres Maade ai lee pt'.a, ikke kunne nvde 'den Lykke, der tilkommer dem og heller ikke naa den aandelige, moralske og æsthetiske Udvikling, for hvilken deres Natur er modtagelig, Hvor- for skulde Tolerancen, for saa vidt den afhænger at den offentlige Mening, kun omfatte den Smag og/ at leve paa, der tiltvinger sig Anerkjendelse ved Hjælp af Tilhængernes Mængde? Intet Sted (undtagen i
