100
Uagtet Samfundet ikke hviler paa nogen Kontrakt, og uagtet der ikke opnaas noget ved at tænke sig en Kontrakt, for der ud af at udlede sociale Forpligtelser, skylder dog enhver, der modtager Samfundets Beskyt- telse, Erstatning for denne Fordel, og den Kjendsgjer- ning, at man lever i Samfundet, gjør det uundgaaelig nødvendigt, at ethvert Medlem iagttager en vis Op- førsel imod de øvrige. Denne Opførsel bestaar for det første deri, at han ikke maa krænke andres Interesser, eller snarere: visse Interesser, som enten i Følge Lo- vens udtrykkelige Bestemmelser eller i Folge stil- tiende Overenskomst burde betragtes som Rettigheder. For det andet skal ethvert Medlem bære sin efter billige Grundsætninger fastsatte Andel af det Arbejde og de Ofre, der ere nødvendige for at forsvare Sam- fundet eller dets Medlemmer mod Skade og Krænkelser. Disse Betingelser er Samfundet berettiget til at hævde paa deres Bekostning, der bestræbe sig for at unddrage sig deres Opfyldelse. Og dette er ikke alt, hvad Sam- fundet kan gjøre. Den enkeltes Handlinger kunne være skadelige for andre, eller han kan ved dem undlade at tage tilborligt Hensyn til andres Velfærd, uden at han dog ligefrem krænker deres forfatningsmæssige Rettig- heder. En saadan Brøde kan med Rette straffes af den offentlige Mening, om end ikke af Loven. Saa- snart et Menneskes Handlemaade berører andres Inter- esser paa en skadelig Maade, har Samfundet Myndighed herover, og Spørgsmaalet opstaar da, om det almin- delige Vel vil eller ikke vil fremmes ved Statens Ind- blanding. Men der er ikke nogen Anledning til at diskutere dette Spørgsmaal, naar Menneskets Handle- maade ikke vedrører andres Interesser, eller ikke be- høver at vedrøre dem, naar de ikke ønske det (forud- sat at alle vedkommende ere myndige og i Besiddelse af almindelig Forstand). I saadanne Tilfælde burde der være fuldstændig lovlig og social Frihed til at ud- føre Handlingen og bære Folgerne heraf.
Det vilde være en stor Misforstaaelse at tro, at
