101
denne Theori lærer en saadan selvisk Ligegyldighed, som at vi ikke have noget at gjøre med vore Med- menneskers Opførsel, og at vi ikke skulde bryde os om, om andre haudle rigtig, og om det gaar andre godt, saa lange vore egne Interesser ikke berøres. Det, vi trænge til, er ikke nogen Formindskelse, men tvært imod en betydelig Forøgelse af uegennyttige Bestræ- belser for andres Vel. Men den uegennyttige Velvilje kan finde andre Midler til at overbevise Folk om deres Vel end Hug og Slag, hvad enten disse Udtryk tages i virkelig eller figurlig Betydning. Jeg er den sidste til at undervurdere Betydningen af Pligterne mod os selv; de staa kun tilbage for de sociale, hvis de over- hovedet staa tilbage for dem, og at udvikle begge i samme Grad er Opdragelsens Opgave. Men Opdragelsen virker lige saa fuldt ved Overbevisning og Overtalelse som ved Tvang, og naar Opdragelsen er endt, skulde Pligterne mod os selv kun indskærpes os ved Hjælp af Overbevisning. Menneskene bør hjælpe hverandre med at skjelne godt fra ondt, og de ber opmuntre hverandre til at vælge hint og undgaa dette. De bor bestandig anspore hverandre til en forøget Anvendelse af deres højere Evner og til i stærkere Grad at rette deres Følelser og Bestræbelser imod kloge istedenfor taabelige, imod opløftende istedenfor nedværdigende Maal og Be- tragtninger. Men hverken et enkelt Menneske eller et nok saa stort Antal af Mennesker er berettiget til at sige til et andet voxent Menneske, at det ikke, for saa vidt angaar dets eget Vel, maa gjøre med sit Liv, som det vil. Man er selv mest interesseret i sit eget Vel; den Interesse, andre have herfor. er, naar de ikke ere knyttede til en ved stærke personlige Baand, ubetydelig i Sammenligning hermed; den Interesse, Samfundet har for ens Personlighed, bestaar (naar hans Opførsel ikke vedrører andre) kun af Brudstykker og er kun ganske middelbar, hvorimod den mest dagligdags Mand eller Kvinde med Hensyn til sine egne Følelser og Forhold raader over Midler, der kunne give en
