110
selv en kjendelig Skade, saa kan Samfundet nok udholde denne Ubehagelighed af Hensyn til det større Gode, der haves i den menneskelige Frihed. Hvis voxne Mennesker skulde straffes, fordi de ikke tage Vare paa sig selv, saa jeg hellere, at man gjorde det af Hensyn til dem, end under Paaskud af at ville for- hindre dem i at gjøre sig uskikkede til at yde Sam- fundet Tjenester, som dette dog ikke paastaar at have Ret til at fordre. Men jeg kan ikke gaa ind paa den Betragtning, at Samfundet ikke skulde have andre Midler til at hæve dets svagere Medlemmer til det almindelige Gjennemsnit af fornuftig Opførsel end at afvente det Øjeblik, da de gjorde noget ufornuftigt og saa straffe dem, legalt eller moralsk, herfor. Sam- fundet har jo haft uindskrænket Magt over dem under hele den første Del af deres Tilværelse; det har jo i hele deres Barndom og tidligere Ungdom kunnet prøve, om det ikke kunde gjøre dem skikkede til at udvise en forstandig Opførsel i Livet. Den nuværende Slægt er Herre baade over den kommende Slægts Oplæring og over alle dens Forhold; ganske vist kan den ikke gjøre den fuldkommen god og forstandig, fordi den selv staar saa sorgelig lavt i Forstand og Godhed; de rosværdigste Bestræbelser vise sig desuden i enkelte Tilfælde ikke altid at være de heldigste; men Sam- fundet kan fuldkommen vel gjøre den opvoxende Slægt, som et hele betragtet, lige saa god, ja lidt bedre end det selv. Hvis Samfundet lader en betydeligere Del af sine Medlemmer voxe op som rene Born, der ikke kunne lade sig paavirke af fornuftige Betragtninger eller fjærnere Bevæggrunde, saa har det kun sig selv at dadle for Folgerne heraf. Naar Samfundet ikke alene er bevæbnet med Opdragelsens hele Magt, men desuden har hele den Overmagt, som en almindelig antagen Mening altid udøver over deres Sind, der mindst ere i Stand til selv at dømme; naar det desuden støttes af den naturlige Straf, som de, der vække deres bekjendtes Mishag eller Foragt, ikke kunne hindres
